Samsø Rederi kunne i går endelig tage levering af deres nye færge ’Samsø’ fra Remontowa-værftet i Gdansk. Den 600 passagerers store og 200 mio. kr. dyre LNG-drevne færge skulle oprindeligt havde været leveret medio september sidste år, men en række udeståender med værftet forsinkede leveringen. Til gengæld er det en glad færgedirektør, Søfart tidligere i dag talte med.
”Det har taget lang tid, men det er så også en færge vi kan stå fuldstændigt inde for, vi nu kan sejle hjem til Samsø,” sagde Samsø Rederis direktør Carsten Kruse.
Han havde tirsdag formiddag netop været forbi Søfartsstyrelsen for at få ’Samsø’ endelig registeret i DAS (det danske almindelige skibsregister). Carsten Kruse fortæller, at det sidste papirarbejde dermed er på plads, så den nybyggede færgen i dag ved 11-tiden kan tage lods om bord og påbegynde hjemsejladsen fra værftet i Gdansk.
Indsættes om to uger
”Vores besætning ankom til Gdansk for en uge siden og vil i morgen aften ankomme med ’Samsø’ til Sælvig. Færgen skal indsættes i ’Ane Læsø’s fartplan fra den 24. februar. Det vil sige, at det bliver en stille start med en overfart på 75 minutter og havneanløb på 20 minutter, så der er nogle gode rammer for at få kørt færgen ordentligt ind, inden den fra 1. marts skal starte i dens rigtige fartplan,” forklarer Carsten Kruse.
Samsø Rederi har i venten på den forsinkede færge, siden Sælvig-Hourutens tidligere operatør stoppede med udgangen af september sidste år, anvendt Læsø Færgens reservefærge ’Ane Læsø’, der har krævet en særlig fartplan med længere overfartstid.
Inden ’Samsø’ indsættes om 14 dage skal den først præsenteres for Samsøs befolkning, der reelt er partejere i den kommunalt ejede færge. Det kommer til at ske med et åbent færge-arrangement på lørdag den 14. februar i Sælvig.
Søfart bringer et nybygningsportræt af 'Samsø' i uge 10.
Læs også: