23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

JD-Contractor har solgt tidligere Maersk Supply-skib til ophug i Frederikshavn

SKIBSSALG: Den Lindø-byggede offshoreskib ’Retriever’ ophugges i Frederikshavn efter mere end to års venten på opgaver langs kaj i Faaborg. Et spekulationskøb der nåede bagkanten, siger JD-Contractor til Søfart.
Annonce
Specialrederiet JD-Contractor solgte i midten af januar ankerhåndteringsfartøjet ’Retriever’ til ophugningsfirmaet Jatob i Frederikshavn. Det tidligere Maersk Supply-skib var kun inden omkring Struer-baserede JD-Contractor i godt to år.

”Vi fik i sin tid mulighed for at overtage skibet billigt. Så vi valgte at købe det på ren spekulation i venten på, at der eventuelt skulle vise sig en mulighed i markedet for anvendelse af skibet," siger administrerende direktør i JD-Contractor, Rasmus Normann Andersen, til Søfart.

"I så fald ville vi, ligesom som vi har gjort med andre second hand-indkøb, sætte det i stand. Men vi havde også en bagkant i forhold til, hvor lang tid, vi ville have det liggende, hvis der ikke opstod nogle muligheder.”

JD-Contractor overtog det dengang 33 år gamle Lindø-byggede skib under navnet ’Maersk Retriever’ fra Maersk Supply Service tilbage i december 2012. Siden lå skibet oplagt i Faaborg indtil det for nylig ankom til ophuggerkajen i Frederikshavn.

Stor erfaring med renovering af ældre tonnage

JD-Contractor har ellers stor erfaring med gennemgribende renovering af ældre skibe til rederiets specialiserede kabel- dykker- og survey-opgaver, der i de senere år primært har været relateret til offshore vind. JD-Contractors to største skibe, ’Sima’ og ’Vina’ er således begge blevet ombygget og opgraderet siden 2012.

Rasmus Normann Andersen fortæller, at ’Vina’, der sidste år gennemgik en flere måneder lang modernisering ved Hirtshals Yard, har fungeret godt siden den kom tilbage i aktiv tjeneste. Skibet bliver lige nu rigget om til en ny dykker-opgave ved JD-Contractors base i havnen i Kalundborg.

Generelt betegner han sidste år som travlt, mens indeværende år tegner til at blive lidt mere afdæmpet i forhold til opgaver. Imidlertid ser 2016 dog allerede nu til at blive mindst lige så godt som 2014 for JD-Contractor, siger Rasmus Normann Andersen.

Læs også:
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|