Da skoleferien satte ind, havde vi hele tiden rigtig mange passagerer med fra by til by. På et tidspunkt måtte vi dog tage nogle af kamrene ud af drift, da de skulle desinficeres, fordi vi havde brugt dem til passagerer, som havde haft tuberkulose.
Hver dag skrev hovmesteren et menukort, som blev sat op, så passagerer og besætningsmedlemmer kunne vide, hvad der blev budt på den pågældende dag. Han havde nogle fine fortrykte kort, som samtidig var reklame for firmaet Heerings produkter. Men pludselig var han gået ud for kort. Jeg tilbød så at fremstille nogle til erstatning – skar et træsnit med 'Disko' som motiv og trykte en masse kort til ham.
Forsøgsskib med skud i
'Disko' var også med i et forsøg med ny kommunikationsform. På broen blev der installeret et VHF-anlæg, og KGH havde sat tilsvarende anlæg op på deres kontorer i Egedesminde, Narssaq og Julianehåb. Vi kunne nu få forbindelse den vej, når vi var omkring 30 sømil fra de pågældende byer. Det var jo en lettelse for telegrafisten, at navigatørerne nu kunne overtage noget af den interne kontakt.
Den 7. august lå vi i Narsarsuaq og ventede på, at flyveren den næste dag skulle ankomme med passagerer til os. Om aftenen blev der vist film i salonen, og da den sluttede ved midnatstid, gik jeg ud på dækket. Henne fra agterskibet hørte jeg nogle skud. En af styrmændene samt en kahytsjomfru havde dagen før købet salonrifler i Julianehåb, og nu stod de og skød efter nogle isskosser.
Styrmandens riffel havde magasin til 20 skud, mens kahytsjomfruens riffel var en enkeltskuds. Jeg gik hen for at kigge på. En patron havde sat sig fast i styrmandens riffel, og vi gik ind i gangen, hvor der var lys, så vi kunne rette fejlen. Pludselig lød der et knald, og jeg fik sviende ondt i maven. Gik op på radiostationen for at se, hvad der var sket, og så, at jeg var blodig på maven.
Hver dag skrev hovmesteren et menukort, som blev sat op, så passagerer og besætningsmedlemmer kunne vide, hvad der blev budt på den pågældende dag. Han havde nogle fine fortrykte kort, som samtidig var reklame for firmaet Heerings produkter. Men pludselig var han gået ud for kort. Jeg tilbød så at fremstille nogle til erstatning – skar et træsnit med 'Disko' som motiv og trykte en masse kort til ham.
Forsøgsskib med skud i
'Disko' var også med i et forsøg med ny kommunikationsform. På broen blev der installeret et VHF-anlæg, og KGH havde sat tilsvarende anlæg op på deres kontorer i Egedesminde, Narssaq og Julianehåb. Vi kunne nu få forbindelse den vej, når vi var omkring 30 sømil fra de pågældende byer. Det var jo en lettelse for telegrafisten, at navigatørerne nu kunne overtage noget af den interne kontakt.
Den 7. august lå vi i Narsarsuaq og ventede på, at flyveren den næste dag skulle ankomme med passagerer til os. Om aftenen blev der vist film i salonen, og da den sluttede ved midnatstid, gik jeg ud på dækket. Henne fra agterskibet hørte jeg nogle skud. En af styrmændene samt en kahytsjomfru havde dagen før købet salonrifler i Julianehåb, og nu stod de og skød efter nogle isskosser.
Styrmandens riffel havde magasin til 20 skud, mens kahytsjomfruens riffel var en enkeltskuds. Jeg gik hen for at kigge på. En patron havde sat sig fast i styrmandens riffel, og vi gik ind i gangen, hvor der var lys, så vi kunne rette fejlen. Pludselig lød der et knald, og jeg fik sviende ondt i maven. Gik op på radiostationen for at se, hvad der var sket, og så, at jeg var blodig på maven.
BREAKING