Kaptajnens beslutning om straks at returnere til færgelejet, efter 'Stena Nautica' under en planmæssig afgang mod Varberg midnat mellem 7. og 8. juli 2014 to gange havde berøring med Grenaa Havns sydlige molehoved, havde en afgørende betydning for, at havariet alene begrænsede sig til skader på færgens installationer under hoveddækket.
Det konkluderer Den Maritime Havarikommission i en søulykkesrapport.
Det lykkedes således den 55 mand store besætning på Stena Lines færge 'Stena Nautica' at få evakueret de 155 passagerer og losset de ombordværende køretøjer, uden at der opstod hverken personskade eller materiel skade. Returneringen til færgelejet skete, mens færgen stadig var manøvredygtig på trods af vandindtrængning i vitale dele af maskinrummet.
Kontrolleret blackout ved kaj
Sikkert ved kaj, 17 minutter efter første berøring af molehovedet, lykkedes det efterfølgende besætningen at foretage et kontrolleret blackout trinvist, før de enkelte vitale dele på færgens hovedtavle blev oversvømmet.
Den primære opgave for Den Maritime Havarikommission har dog været at klarlægge, hvad der gik forud for havariet i minutterne efter afgangen fra Grenaa. Årsagskonklusionen peger på en manøvrefejl forårsaget af uhensigtsmæssigt brolayout og operation af håndstyringen, uden at der var tale om egentlige tekniske fejl.
Under afgangen forestod kaptajnen manøvrerne fra manøvrepulten i bagbord brovinge, mens færgen bakkede ud af lejet for at svaje i havnens yderbassin. Broen var ydermere på det tidspunkt bemandet af en styrmand. Under svajemanøvren kom yderligere en styrmand og en rorgænger på broen, hvor de tog position ved broens midterpult.
Tilsyneladende ingen reaktion ved håndstyring
Svajet var gennemført ved kurs 051 grader, kursen ud af havneløbet, og kaptajnen satte Varberg ETA-data. Mellem 50 og 100 meter fra havneudløbet beordrede kaptajnen styringen flyttet fra hans bagbord pult til midterpulten, hvorved manøvreringen overgik til manuel styring foretaget af rorgængeren.
Kursen blev beordret til 051 grader. Styrmanden bekræftede skiftet, og rorgængeren optog håndstyringen. Rorgængeren udtrykte imidlertid umiddelbart efter tvivl om, hvorvidt skibet reagerede på håndstyringen. Kaptajnen konstaterede, at færgen fortsat svajede mod styrbord, og beordrede derfor roret mod bagbord.
Rorgængeren fulgte ordren, men udtrykte atter tvivl om, hvorvidt skibet reagerede. Styrmanden tændte lyset over midterpulten og trykkede endnu en gang på take over-knappen.
Thrustere kunne ikke afværge påsejling af molehoved
Kaptajnen skyndte sig hen til midterpulten, hvor han aktiverede follow up-knappen, der bypasser styringen uden om styrecomputeren for at eliminere eventuelle computerfejl. Herefter beordrede han igen hårdt bagbord for at kompensere for den nu uundgåelige berøring med molen. Rorgængeren udtrykte atter, at der ingen reaktion var på håndstyringen.
Herefter hastede kaptajnen tilbage til bagbord brovinge, hvor han overtog styringen, samtidigt med at han aktiverede en af forthrusterne og agterthrusteren for at stoppe svajet mod styrbord. Den manøvre skete imidlertid for sent, da færgen to gange efter hinanden efterfølgende traf molehovedet under vandlinjen.
Søulykkesrapportens analyse viser, at håndstyringen efter al sandsynlighed var sat på hårdt styrbord, før styringen blev flyttet til håndstyring fra midterpulten. Dermed mindskede rorgængerens effektuering af kaptajnens ordre kun den igangværende svajning mod styrbord, i stedet for at stoppe den.
Ny procedurer, skift uden for molerne og modvægt
Rapporten peger på, at layoutet af manøvrepultene var mangelfuldt, da den vagthavende besætning ikke tydeligt kunne se dels rorenes og dels håndstyringens position ved skift mellem de enkelte pulte. Dette blev forværret ved, at brobesætningen på 'Stena Nautica' ikke praktiserede en fast procedure ved manøvreringsskift mellem de enkelte pulte.
Håndstyringens visuelle indikation af dens aktuelle position, bagbord, neutral eller styrbord, bliver ligeledes kritiseret for at være mangelfuld. Særligt, når der er mørkt på broen.
Stena Line har efterfølgende implementeret faste procedurer ved manøvreskift mellem pulte. Dette skal om bord på 'Stena Nautica' nu altid ske uden for molehovederne i Grenaa. Endelig er håndstyringsrattet blevet udstyret med en modvægt, der tvinger det i neutral position, når det ikke anvendes.
Det konkluderer Den Maritime Havarikommission i en søulykkesrapport.
Det lykkedes således den 55 mand store besætning på Stena Lines færge 'Stena Nautica' at få evakueret de 155 passagerer og losset de ombordværende køretøjer, uden at der opstod hverken personskade eller materiel skade. Returneringen til færgelejet skete, mens færgen stadig var manøvredygtig på trods af vandindtrængning i vitale dele af maskinrummet.
Kontrolleret blackout ved kaj
Sikkert ved kaj, 17 minutter efter første berøring af molehovedet, lykkedes det efterfølgende besætningen at foretage et kontrolleret blackout trinvist, før de enkelte vitale dele på færgens hovedtavle blev oversvømmet.
Den primære opgave for Den Maritime Havarikommission har dog været at klarlægge, hvad der gik forud for havariet i minutterne efter afgangen fra Grenaa. Årsagskonklusionen peger på en manøvrefejl forårsaget af uhensigtsmæssigt brolayout og operation af håndstyringen, uden at der var tale om egentlige tekniske fejl.
Under afgangen forestod kaptajnen manøvrerne fra manøvrepulten i bagbord brovinge, mens færgen bakkede ud af lejet for at svaje i havnens yderbassin. Broen var ydermere på det tidspunkt bemandet af en styrmand. Under svajemanøvren kom yderligere en styrmand og en rorgænger på broen, hvor de tog position ved broens midterpult.
Tilsyneladende ingen reaktion ved håndstyring
Svajet var gennemført ved kurs 051 grader, kursen ud af havneløbet, og kaptajnen satte Varberg ETA-data. Mellem 50 og 100 meter fra havneudløbet beordrede kaptajnen styringen flyttet fra hans bagbord pult til midterpulten, hvorved manøvreringen overgik til manuel styring foretaget af rorgængeren.
Kursen blev beordret til 051 grader. Styrmanden bekræftede skiftet, og rorgængeren optog håndstyringen. Rorgængeren udtrykte imidlertid umiddelbart efter tvivl om, hvorvidt skibet reagerede på håndstyringen. Kaptajnen konstaterede, at færgen fortsat svajede mod styrbord, og beordrede derfor roret mod bagbord.
Rorgængeren fulgte ordren, men udtrykte atter tvivl om, hvorvidt skibet reagerede. Styrmanden tændte lyset over midterpulten og trykkede endnu en gang på take over-knappen.
Thrustere kunne ikke afværge påsejling af molehoved
Kaptajnen skyndte sig hen til midterpulten, hvor han aktiverede follow up-knappen, der bypasser styringen uden om styrecomputeren for at eliminere eventuelle computerfejl. Herefter beordrede han igen hårdt bagbord for at kompensere for den nu uundgåelige berøring med molen. Rorgængeren udtrykte atter, at der ingen reaktion var på håndstyringen.
Herefter hastede kaptajnen tilbage til bagbord brovinge, hvor han overtog styringen, samtidigt med at han aktiverede en af forthrusterne og agterthrusteren for at stoppe svajet mod styrbord. Den manøvre skete imidlertid for sent, da færgen to gange efter hinanden efterfølgende traf molehovedet under vandlinjen.
Søulykkesrapportens analyse viser, at håndstyringen efter al sandsynlighed var sat på hårdt styrbord, før styringen blev flyttet til håndstyring fra midterpulten. Dermed mindskede rorgængerens effektuering af kaptajnens ordre kun den igangværende svajning mod styrbord, i stedet for at stoppe den.
Ny procedurer, skift uden for molerne og modvægt
Rapporten peger på, at layoutet af manøvrepultene var mangelfuldt, da den vagthavende besætning ikke tydeligt kunne se dels rorenes og dels håndstyringens position ved skift mellem de enkelte pulte. Dette blev forværret ved, at brobesætningen på 'Stena Nautica' ikke praktiserede en fast procedure ved manøvreringsskift mellem de enkelte pulte.
Håndstyringens visuelle indikation af dens aktuelle position, bagbord, neutral eller styrbord, bliver ligeledes kritiseret for at være mangelfuld. Særligt, når der er mørkt på broen.
Stena Line har efterfølgende implementeret faste procedurer ved manøvreskift mellem pulte. Dette skal om bord på 'Stena Nautica' nu altid ske uden for molehovederne i Grenaa. Endelig er håndstyringsrattet blevet udstyret med en modvægt, der tvinger det i neutral position, når det ikke anvendes.
FAKTA - hændelsesforløbet ved 'Stena Nautica's havari i Grenaa Havn
23:40 Afgang fra Grenaa
00:00 De to påsejlinger af molen
00:02 Flood alarm fra tørtank 6
00.06 En række alarmer indikerende lav temperatur på styrbord hovedmotor
00:15 Styrbord hovedmotor lukkes ned pga. mistanke om vand i smøreolien
00:15 Tilførslen af heavyfuel stoppes, og der skiftes til marinegasolie
00:17 'Stena Nautica' tilbage i lejet
00:20 Bilge pumper startes, men kan ikke følge med vandindtrængning
00:30 Generalalarm om bord
00:55 Samtlige passagerer er samlet i færgens café
01:45 Færgens fast rescue-båd udsættes, hvorfra lækagen udefra forsøges blokeret
02:10 Grenaas brandvæsen kommer om bord
02:17 Der rapporteres om 10 cm vand i hovedmaskinrummet
02:28 Hjælpemotor 1 lukkes ned
02:30 Udefra blokering af lækage gennemført
02:30 Hjælpemotor 4 lukkes manuelt ned (de øvrige to blev ikke anvendt)
02:30 Samtlige passagerer og biler er kommet fra borde
02:31 Nødgeneratoren aktiveres
03:15 Bjærgningsdykkere om bord
04:20 Bjærgningsdykkere rapporterer om lækage mellem spante 70 og 85 på 180 mm
04:30 Beredskabsstyrelsen om bord
04:30 Færgens forsikringsselskab om bord
06:30 Pumper er blevet placeret i hjælpemaskinrum og i sewage-rummet.
I de følgende dage klargøres færgen for bugsering til Fayard for reparation.
Læs også:
23:40 Afgang fra Grenaa
00:00 De to påsejlinger af molen
00:02 Flood alarm fra tørtank 6
00.06 En række alarmer indikerende lav temperatur på styrbord hovedmotor
00:15 Styrbord hovedmotor lukkes ned pga. mistanke om vand i smøreolien
00:15 Tilførslen af heavyfuel stoppes, og der skiftes til marinegasolie
00:17 'Stena Nautica' tilbage i lejet
00:20 Bilge pumper startes, men kan ikke følge med vandindtrængning
00:30 Generalalarm om bord
00:55 Samtlige passagerer er samlet i færgens café
01:45 Færgens fast rescue-båd udsættes, hvorfra lækagen udefra forsøges blokeret
02:10 Grenaas brandvæsen kommer om bord
02:17 Der rapporteres om 10 cm vand i hovedmaskinrummet
02:28 Hjælpemotor 1 lukkes ned
02:30 Udefra blokering af lækage gennemført
02:30 Hjælpemotor 4 lukkes manuelt ned (de øvrige to blev ikke anvendt)
02:30 Samtlige passagerer og biler er kommet fra borde
02:31 Nødgeneratoren aktiveres
03:15 Bjærgningsdykkere om bord
04:20 Bjærgningsdykkere rapporterer om lækage mellem spante 70 og 85 på 180 mm
04:30 Beredskabsstyrelsen om bord
04:30 Færgens forsikringsselskab om bord
06:30 Pumper er blevet placeret i hjælpemaskinrum og i sewage-rummet.
I de følgende dage klargøres færgen for bugsering til Fayard for reparation.
Læs også: