23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

På Simac uddanner man, hvad industrien efterspørger

REPORTAGE: Mange ansatte i den danske handelsflåde har igennem tiden uddannet sig på Simac i Svendborg, og da Søfart besøgte stedet, var der stadig fuldt tryk på uddannelsen af fremtidens søfarere.
På et bakkedrag i Svendborg er Simacs karakteristiske skibsbrolignende tårn synligt fra det meste af den centrale del af byen. En endnu større synlighed nyder søfartsskolen i Danmarks maritime sektor. For som landets største maritime uddannelsessted er det her, en stor del af fremtidens maskinmestre, skibsførere og ikke mindst skibsofficerer i dag er under uddannelse.

”Vi adskiller os fra alle andre ved, at vi har de tre professionsbachelorer inden for det maritime: maskinmesteruddannelsen, navigatøruddannelsen og skibsofficeruddannelsen,” siger Jan Askholm, studierektor ved Simac.

Skibsofficeruddannelsen, den såkaldte dual-uddannelse, der kun kan tages hos Simac, kombinerer navigatøruddannelsen og maskinmesteruddannelsen til et samlet tilbud, der gør de studerende i stand til at arbejde både i maskinrummet og på broen.

Skibsoplevelsen bliver simuleret
På grund af sammenlægninger, udvidelser og et stigende antal studerende er Simac spredt ud på tre forskellige adresser i Svendborg. Pladsen er af og til trang, og der er derfor også planer om en dag at slå det hele sammen i nye bygninger på havnen. Indtil videre studerer eleverne dog ufortrødent videre med Simacs mange martime faciliteter.

Blandt andet har Simac en række skibssimulatorer, og en af dem bliver entusiastisk fremvist af de to femtesemesterstuderende Nicki Nygaard Hansen og Claus Grubbe. I tilfælde af tåge er der syv ting, man ifølge manualerne skal huske på skibsbroen, fortæller de. De fem sidder på rygraden, men de har svært ved at huske de sidste to. Med fælles hjælp kommer de dog frem til, at man også skal huske at holde behørigt udkig og igangsætte tågehornene.

Skibssimulatoren har blandt andet en radar, et instrumentbræt og tre store skærme med computeranimeret havudsigt, der skal gøre det ud for broen på et rigtigt skib. Under en simuleret tur op igennem Lillebælt bliver der ud over tåge også tilføjet vildfarne skibe, helikoptere og sågar isbjerge for at fremvise simulatorens mange egenskaber.

Arbejdsdragter fra Mærsk
Rundt omkring på Simacs værksteder går mange, ja ligefrem størstedelen af de studerende, rundt i mørkeblå arbejdsdragter med Mærsk-logoer på ryggen. Og det er ikke tilfældigt. 75 procent af skolens 651 elever er nemlig allerede under skoleforløbet på uddannelseskontrakt med et rederi. Mærsk står for omkring 80 procent af disse kontrakter.

”Det skyldes, at vi på Simac uddanner til behovene i det maritime erhverv og til det, rederierne efterspørger. På skibsfører- og skibsofficeruddannelserne er det derfor et optagelseskrav at have en kontrakt med et rederi. Maskinmestrene behøver det ikke, men mange har det alligevel,” siger studierektor Jan Askholm.

Det tætte samarbejde med søfartsindustrien gør også, at antallet af Simacs studerende, der et år efter endt uddannelse er i arbejde, nogle år er helt oppe på 100 procent. Simac har derfor også en af de allerhøjeste beskæftigelsesprocenter blandt uddannelser i Danmark.

Til eksamen i navigation
På Simacs værkstedsskole i en anden del af Svendborg findes en større, mere virkelighedstro skibssimulator, hvor der under Søfarts besøg var eksamen.

”Det er broen,” svarer den ene af to eksaminander til en ringende telefon.

”Ja, det går rigtig fint.”

”Ja, det skal jeg nok lige gøre.”

Han lægger røret på og henvender sig til sin makker: ”Vi skal regne ud, hvor langt der er til Spodsbjerg Pilot.”

Roligt, men med stor koncentration, findes det korrekte søkort frem og nærstuderes. Eftersøgningen af Spodsbjerg Lodsstation afbrydes dog af muligheden for kollision med et skib forude.

”Ham vil jeg gerne lige gå af vejen for. Vi sigter mod agterenden.”

Eksamenens scenarier er baseret på virkelig hændelser, og skulle gerne gennemføres uden nævneværdige fejl. De to eksaminander får da også hurtigt lokaliseret lodsstationen på kortet og kan koncentrere sig fuldt ud om at få bugseret deres fiktive skib bag om den indlagte forhindring.

Pigerne nyder værkstedshumoren
Slående er det også på Simac, at stemningen er maskulin, og de fleste elever af hankøn. Kun omkring 10 procent af eleverne er piger. Maryjane og Emma, der lige er startet på maskinmesteruddannelsen, har ikke noget imod at være en del af et mindretal.

”Vi har også værkstedshumor og kan bunde øl. Jeg er vant til at være en af de eneste piger, så det har jeg ikke noget imod overhovedet. Det er dog alligevel rart ikke at være helt alene, og at Maryjane også er her,” siger Emma under en pause i el-undervisningen.

Der findes på Simac et netværk med en facebookside, hvor skolens piger prøver at holde sammen, men skolen forsøger ikke aktivt at få flere ansøgninger fra piger. Det afspejler branchen, og de sociale mangler, som overvægten af drenge måtte forårsage, kan klares ved at holde fester med sygeplejerskeuddannelsen.

Også ægte både på Simac
Foruden den store hovedbygning og værkstedsskolen i udkanten af Svendborg ejer Simac også nogle lokaler tættere på havnen. Blandt reb og modeller af redningsflåder lærer eleverne her om basale sejlekundskaber. Tæt ved ligger skolens seks-syv små redningsbåde på land for vinteren.

”Om sommeren skal man være tidligt oppe for at få fat i en af dem. Der må alle skolens elever nemlig komme ned og låne dem, hvis de vil ud og sejle, og det er der mange, der vil,” siger skibsofficerstuderende Mads Møller, som fremviser bådene.

Og de små øvelsesbåde er da også en god start for skolens skibsentusiastiske elever. I fremtiden vil de fleste af dem dog komme til at sejle med langt større skibe.  
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web04