Farvel til P&I efter 47 år i branchen

Søforsikring er en verden for sig, og det gælder ikke mindst den særlige gren, der hedder P&I-forsikring – eller såkaldt rederansvarsforsikring. Og det var altså den vej, der lå forude for Frank Mathiesen, da han i 1968 trådte ind af døren hos det daværende Danske Lloyd’s for at begynde på en elevplads. Han fortsatte således efter sin eksamen i 1971 til Skuld, der om noget er synonymt med P&I-forsikring inden for skandinavisk shipping.

Det blev til næsten 30 år hos den norsk funderede P&I-klub, inden han i 2000 tog en handske op fra hollandske DUPI (Dutch P&I), for hvem han var med til at grundlægge selskabets agenturkontor i København og dermed dets trædesten ind på det skandinaviske marked.

”At det lige blev København, hang sammen med, at man anså bl.a. det norske marked for godt dækket ind og nok sværere at komme ind på, mens der i hvert fald på daværende tidspunkt ikke var så stor tradition for rådgivnings- og mæglervirksomhed inden for forsikring. Det gælder i øvrigt helt generelt i Danmark og er ikke et shippingfænomen i sig selv, selv om man i det regi er ved at komme bedre efter det,” forklarer Frank Mathiesen.

Hvorfor P&I

På spørgsmålet om, hvorfor det lige blev P&I’en, der blev Frank Mathiesens skæbne, lyder svaret kort og godt, at det enten er noget, man bliver dybt grebet af – eller flygter hurtigt bort fra igen. Og i hans tilfælde altså det første.

”Man skal ikke kun mestre reglerne i sig selv, men også kunne kunsten at agere på afstand af begivenhederne, idet der jo i de færreste tilfælde sker en ulykke i Københavns Havn. Er man ikke selv til stede på åstedet, skal man kunne håndtere en sag via lokale P&I-folk, advokater og så videre. Og den udfordring kan jo variere enormt - afhængigt af, hvor i verden man snakker om,” pointerer han.

”Helt generelt er P&I en verden for sig, og den er fyldt med konstante udfordringer. Der er hele tiden nye regler eller strømninger at tage ind. Bedst som man synes, man er ”med”, kommer der jo altid en ’Costa Concordia’-sag, og så kan man begynde at forholde sig til nye forordninger og regler igen. Sådan er spillet, og det skal man kunne lide at agere i, selv om der kan være lange dage med i pakken.”

Det sidste kan måske bedst illustreres af, at Frank Mathiesen – nu hvor otiummet venter – ser frem til at se noget af den verden, han har rejst tynd igennem årene. Men det er mest lufthavne og kontorer (og skibe), der er blevet tid til at se på. Nu glæder han sig til rent faktisk at se lidt de steder, han har besøgt. Og til at gense folk fra sit omfattende netværk under lidt mere afslappede omstændigheder.