Standby & rescue-skibet 'Esvagt Aurora' var hurtigt på pletten, da der ved firetiden natten til fredag skete en overbordfaldsulykke fra riggen 'Scarabeo 8', der arbejder på Goliat-feltet i Barentshavet for selskabet Eni Norge. Feltet ligger ca. 85 km nordvest for Hammerfest i Nordnorge, så der er tale om arktisk farvand og polarmørke.
'Esvagt Aurora' skulle dog kun bruge fire minutter på at finde den pågældende person, fremgår det af en udtalelse fra hovedredningsstationen for Nordnorge. Herfra meldes det videre, at personen senere blev overført til hospitalet i Tromsø med helikopter, hvortil han ankom kl. syv i morges.
Der er ikke meddelt noget om pågældendes tilstand efterfølgende.
Den pågældende skulle dog senere være sendt fra Tromsø til et universitetshospital, hvor han ifølge norske petro.no skulle under behandling for en øjenskade. Der nævnes ikke noget om eventuelle frost- eller hypotermirelaterede skader.
Må ikke udtale sig
På grund af gældende kommunikationsaftale mellem Esvagt og Eni Norge må rederiet som sådan ikke udtale sig om ulykken, før der gives grønt lys, forklarer chief commercial and safety officer Ole Ditlev Nielsen til Søfart – dog med den tilføjelse, at det da var en glædelig udgang på historien så langt.
Goliat-feltet regnes i øvrigt for det største oliefelt på Tromsø-sokkelområdet. Den ære tilfaldt tidligere Snøvitt-feltet, men det er hovedsageligt et gasfelt, så da Goliat blev udviklet, har dette felt overtaget den prestigefyldte førertrøje. Riggen 'Scarabeo 8' er en Ultra Deepwater semi-sub rig af såkaldt 6. generation. Den er bygget i Italien og ejes af ligeledes italienske Saipem.