DFDS-skibet 'Lysblink Seaways', som grundstødte i Skotland onsdag sidste uge, måtte søndag bjærges på ny, oplyser de britiske søfartsmyndigheder, Maritime and Coastguard Agency, på deres nyhedsblog.
Det 7.500 t.dv. store palleskib blev torsdag aften trukket fri fra grunden ved Kilchoan og opankret ud for havaristedet for nærmere inspektioner. Tiltagende vind søndag morgen medførte imidlertid, at skibet trak sit anker, så der på ny måtte en slæbeline om bord fra et af de tilstedeværende bjærgningsfartøjer.
Skibet er nu atter opankret på en position øst for Kilchoan i Mingary Bugten, oplyses det endvidere fra de britiske myndigheder. Senere i går søndag forberedte bjærgningsfolk lægtring af 'Lysblink Seaways's ombordværende bunker. En operation, der skal gennemføres, før det havarerede skib kan bugseres til et reparationsværft.
Dårligt vejr frem til torsdag
De lokale vejrmeldinger søndag tydede på, at den hårde vind fortsætter frem til torsdag. Derfor er der nu oprettet en 200 meters udelukkelseszone omkring skibet.
'Lysblink Seaways' grundstødte natten til onsdag på et skær tæt på færgehavnen i Kilchoan. Skibet var under rejse med omkring 50 tons papir fra Belfast til Skogh i Norge. Skibets ni mand store besætning, der ikke pådrog sig skader under havariet, er fortsat om bord.
Både Svitzer og Smit er ifølge Maritime and Coastguard Agency involveret i bjærgningen, hvor der også deltager et dykkerspecialfartøj samt et større ankerhåndteringsfartøj.
Læs også: