23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maersk Supply Service entrerer igen med Rolls-Royce om udstyr til Kleven-enheder

TEKNIK: Det bliver også Rolls-Royce Marine, der skal levere Anchor Recovery Frames – også kaldet A-frames – til de seks plus fire AHTS-nybygninger, Maersk Supply Service har i ordre ved Kleven-værftet i Norge.
Maersk Supply Services norske nybygninger får en helt nyudviklet type A-frame, som leverandøren Rolls-Royce Marine har udviklet i samarbejde med det danske rederi, meddeler den engelsk-norske udstyrsproducent. Tidligere har Rolls-Royce også fået ordren på dækspil til AHTS'erne, ligesom selskabet skal stå for levering af ror og styremaskine.

Ordren på dækspillene havde en værdi på 54 mio. pund og er den største enkeltordre, Rolls-Royce Marine har modtaget af den art. Der er ikke oplyst værdisum på den nye ordre.

Den nye ordre af A-frames udmærker sig ved, at de kan operere i en vinkel på helt op til 126 grader, hvor normalen er totalt 90 grader ud fra neutral stilling. Det betyder større fleksibilitet i operationsøjemed, både når der skal arbejdes under vand eller med grej på dækket. Videre kan A-framen gemmes væk under dæk i et særligt lastrum med egen luge, hvis skibene f.eks. skal bruges til supplyopgaver eller andet.

Selve A-framen blive 8,84 meter bred og får en højde på 7,99 meter, og den er designet til at kunne arbejde i temperaturer mellem minus 20 grader og plus 45 grader. Hvad dækspillene angår, bliver der tale om et såkaldt triple tromle-system, i hvilken forbindelse der vil kunne leveres massive 500 tons træk. Skibenes pæletræk som sådan er angivet til 230 tons. Midterspillet suppleres af to hjælpespil, monteret på siden af midterspillet.

Mod dybt vand

De 95 meter lange Salt200-enheder, designet af norske Salt Ship Design, skal leveres mellem 2016 og 2017, og de er bestilt i henhold til Maersk Supply Services nye strategi om at gå efter specialenheder og skibe, der ikke mindst kan arbejde på dybt vand.
 
Maersk Supply Service har tidligere indgået aftale med Wärtsilä om levering af maskineriet og fremdrivningssystemet. Wärtsilä skal desuden stå for projektledelse, ingeniørarbejde, værftssupport og idriftsættelse, meddeler selskabet.
 
Skibenes motorpakke kommer til at bestå af de nyeste modeller i Wärtsiläs program af Wärtsilä 32- og Wärtsilä 20-modeller i et fuldt integreret dieselelektrisk system, der skal supplere både fremdrift og driftssystem i øvrigt.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01