45 år i den blå branche – fylder nu 60

Det begyndte i København, men allerede som medio teenager tog søen fat i Ole Ingrisch, der drog af sted til søs. Dels via en tur med begge skoleskibe, dels via aspiranttjansen hos ØK, der for sin del bonnede ud med en skibsførereksamen fra Københavns Navigationsskole medio 70’erne. Og så i øvrigt derfra tilbage i en vekselvirkning mellem ØK og skoleskibene – som såkaldt udlånt. Men nu som styrmand.

”Det med at starte tidligt i erhvervslivet var jo meget naturligt dengang, og jeg synes også, at det var meget naturligt for mig at agere som ung styrmand på 20 år. Både i ØK og på skoleskibene, og det med at suge til sig fra dygtige folk på den ene side og omvendt lære fra sig og vejlede unge på den anden faldt lige så naturligt. Og lærerigt for mig var begge dele jo i øvrigt,” fortæller Ole Ingrisch.

Det med at lære var han dog ikke færdig med, for efter sidste tørn på 'Danmark' drog han til RUC i Roskilde (og Erasmus University i Rotterdam) for at tage en økonomiuddannelse på universitetet – dog suppleret med tjanser som skipper på et lejrskoleskib undervejs. Økonomi handler jo også om at tjene til dagen og vejen under studierne, som Ingrisch pointerer det.

Via Grønland til målet

”Efter min eksamen tog jeg så en ny kovending og fik job som rederichef og senere salgsdirektør hos Royal Greenland. Og at det var trawlere, jeg bestyrede, betød ikke noget videre. Et skib er i sidste ende et skib. Men da børnene nåede skolealderen, drog vi sydpå igen, og så blev det til nogle år som salgs- og marketingsmand i et fiskehandlerfirma med ca. 140 rejsedage verden over på nakken om året. Så det var sjovt, spændende og lærerigt, men i længden også for hårdt, så det blev MARTEC i stedet.”

Det var lige i ombrydningstiden for de maritime uddannelsescentre, og den proces var Ole Ingrisch som direktør for søfarts- og maskinmesterskolen MARTEC i Frederikshavn meget optaget af, men efter ”kun” tre år fik han så et tilbud, han ikke har fortrudt siden. Det kom fra Esbjerg og var en helt ny boldgade som havnedirektør. Men måske først og fremmest som en af hoveddrivkræfterne bag havnens kvantespring fremad de seneste 10-15 år.

Turen med Esbjerg Havn har været en fantastisk rejse, som han nødigt ville have været foruden, understreges det. I hans tid alene f.eks. anlæggelsen af nye havnebassiner, kæmpe udvidelser arealmæssigt – og medansvaret for investering af enorme summer. Så der – i Esbjerg – bliver han nok hængende, som han siger.

”Jeg er nok københavner af fødsel, men jeg har en vis svaghed for fisk og må da indrømme, at det piner lidt at se præcis det erhverv gå sådan tilbage her i byen. Men fisk kan man stadigt fange selv. Eller man kan bruge naturen til at gå på jagt. Så det gør jeg,” slutter han.