…Motortankskibet 'Roger-Gaquet' på 91.885 t.dv., der gik i drift over nytåret er et af verdens hidtil mest moderne skibe. Det er bygget på Chantiers de l’Atlantique-værftet i St. Nazaire, Frankrig, der er B&W-licenshaver, og det er da også en sådan, der ligger i kæmpen. Skibet ejes af Compagnie Navales de Petroles i Paris. Skibet er Frankrigs største, men det er dets omfattende automatisering, der vækker opsigt.
…Aarhus Flydedok og Maskinkompagni har søsat et moderne specialskib, der bygges for Aalborg Portland Cementfabrik. Skibet er projekteret af skibsingeniørfirmaet Martin A. Nielsen. Skibet, der får navnet 'Kongsdal', er betydeligt større end sine ældre rederisøstre og får en kapacitet på 1.800 tons cement. Længden bliver ca. 80 meter, og hovedmaskineriet en Deutz Marine på 2.000 hk. til 12 knobs fart.
…I den danske flåde kaldes alle udrangerede skibe, der bruges som f.eks. varmeskibe, værkstedsskibe el.lign., for ”gummikrydsere”. Uddrag af Slopkisten i Vikingen.
Kilde: Søfart nr. 1, 1965 og Vikingen nr. 2, 1965
Redigeret af Erik Brandt-Jensen
For 25 år siden
… DSB kan ikke få 800 mio. kr. for superfærgerne 'Niels Klim' og 'Peder Paars'. Dermed er der ikke politisk flertal for at sælge dem, eftersom De Radikale og Kristeligt Folkeparti tidligere har fastlagt 800 mio. kr. som deres bundgrænse. Dermed må færgerne foreløbigt blive på Aarhus-Kalundborg-ruten, mens politikerne og DSB skal brydes med at finde midlerne til de nye planer for HH-overfarten, der anslås at ville koste små 700 mio. kr.
…A.P. Møller har sikret sig beddingsplads på fem VLCC’ere fra Lindøværftet som led i den bølge af ordrer på supertankere, der går til værfter med kapacitet til at bygge dem verden over. Søfart erfarer, at A.P. Møller agter at lade skibene byge med dobbeltskrog af hensyn til miljøet og forventninger om, at sikrere skibe fremover vil kunne opnå bedre rater på grund af miljøopinionens pres på olieselskaberne.
…Det var lidt den omvendte verden, da bilskibet 'Maersk Crest' var på sjældent besøg i moderrederiets hjemland. Skibet sejler på charter for NYK, og det var i Fredericia for at laste, og ikke losse biler, som sædvanen ellers er i havnen – med ca. 40.000 ilandsatte om året. Her var det nu mælkepulver på paller samt brugte mejetærskere og traktorer, der skulle om bord til lossehavne i Mellemøsten.
…Nordisk Færgefart vil prøve at finde nye markeder og har sammen med en amerikansk partner, Sea Escape i Miami, dannet et nyt selskab, der får navnet Danish Cruiselines med hjemsted i Nassau på Bahamas. Tanken er at starte en ny færgerute mellem Puerto Rico og St. Thomas på de tidligere Dansk Vestindiske Øer.
…Det vælter nærmest ind med glade rapporter fra danskere i udlandet – til søs og på land – over de genopståede kortbølgeprogrammer, der nu sendes ud via den norske sendestation på Kvitøy. Det er ikke mindst senderens klart kraftigere effekt, der gør forskellen. Nu kan man faktisk høre, hvad der bliver sendt ud – selv omme på den anden side af jorden.
…En bedaget lov, vedtaget i Folketinget i 1962, kan nu redde den trængte færgerute Bøjden-Fynshav. Loven tilsiger, at ruten skal forblive, så det kræver faktisk en helt ny lov at ophæve den gamle, og det kan have trange tider.
Kilde: Søfart nr. 8, 1990