23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Nyudviklet bunkringsanlæg skal føde 'Samsø' med LNG hver aften i Hou

NYBYGNING: Kosan Crisplant har udviklet et containeriseret pumpeanlæg, som fra to tanktrailere i cirkulation mellem Rotterdam og Hou klarer daglig bunkring på under et kvarter.
Annonce
Da Samsø Kommune er blandt de første til at anvende LNG som bunker i færgefart, er der endnu ikke egentlige hyldevarer at vælge imellem i valget af bunkringsfaciliteter. Selv om anvendelse af flydende naturgas efterhånden må siges at være rimeligt udbredt i Norge, er færger og færgefart kendetegnet ved en meget høj grad af rutespecifik specialisering.

Læs mere: ’Samsø’ - Danmarks første indenrigsfærge på gas tager fra på vogndækket
Læs mere:
Den nye Samsø-færge skal effektivt håndtere enorme belægningsudsving her over året

Derfor byder introduktionen af 'Samsø' ikke alene på en dansk LNG-premiere i indenrigsfærgefart, men også på et helt nyudviklet bunkringsanlæg fra Kosan Crisplant.

Anlægget består af en pumpeenhed integreret i en 20-fodscontainer, hvorfra der går en pipeline til dels færgens bunkringsstuds, og dels til en parkeret kryotryktank-trailer med LNG.

To trailere i cirkulation mellem Danmark og Holland

Samsø Rederi har Q8 som gasleverandør. I praksis fungerer LNG-forsyningen, ved at Q8 konstant har to tanktrailere i cirkulation mellem en LNG-terminal i Rotterdam og havnen i Hou. En af de to tanktrailere er således konstant koblet op på pumpeenheden i et sikret indhegnet område ved lejet, mens den anden er under transfer.

Samsø Rederi planlægger at bunkre 10 til 12 kbm. dagligt før den sidste afgang fra Hou. Allerede inden 'Samsø' ankommer til dagens sidste anløb af Hou, begynder bunkringsanlægget automatisk at nedkøle, så der udgås for megen opvarmning og dermed trykfald i rørene under bunkringen.

Under det kun 15 minutter lange havneanløb er det færgens maskinchef, der fra kajen selv forestår bunkringen, som hjælpes på vej af trykforskellen mellem tanktraileren og færgens egen 40 kbm. LNG-tank midtskibs på langs ad centerlinjen på tanktoppen.

Bunkeranlæg kan flyttes til Sælvig

Det containeriserede bunkringsanlæg kan senere relativt nemt flyttet fra havnen i Hou til Sælvig, hvis Samsø på et senere tidspunkt får gang i egenproduktion af gas.

'Samsø' bunkrer gas, mens der er passagerer om bord. Dog vil der være en fast procedure med, at soldækkene vil være låst af under det sidste anløb af Hou, hvor den daglige bunkring foregår. Skulle der opstå problemer med LNG-forsyningen, kan færgen til enhver tid sejle udelukkende på marinegasolie, som alligevel altid er til stede som pilotfuel (ca. én pct.) i færgens dualfuel-maskineri.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.235|