23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Ny Samsø-færge skal håndtere store belægningsudsving hen over året

NYBYGNING: Selv toiletområderne kan lukkes delvist ned på 'Samsø', der i lyse og enkle omgivelser skal kunne håndtere alt fra 10 til 600 passagerer.
Annonce
Det var vigtigt for Samsø Kommune at kunne skabe en ekstra kapacitet i forhold til biler og lastbiler på Sælvig-Houruten med den nye færge 'Samsø', der har et næsten 80 pct. større indtag på vogndækket end rutens tidligere færge 'Kanhave'.

Læs mere: 'Samsø' - Danmarks første indenrigsfærge på gas tager fra på vogndækket
Læs mere: Nyudviklet bunkringsanlæg skal føde 'Samsø' med LNG hver aften i Hou

Derimod er 'Samsø's maksimale passagerkapacitet på 600 tilsvarende den tidligere færges. Det er da også fleksibiliteten i passagerapteringen, der har været det centrale emne i designet af 'Samsø'.

Sælvig-Houruten har i lighed med andre ø-ruter nemlig enorme udsving i belægningen hen over året med spænd fra 10-15 passagerer over højsæsoner med måske 300 til 500 passagerer til fuld belægning på ganske få helt særlige afgange i løbet af året.

Besætning på mellem fire og otte

'Samsø's driftsbesætning på fast fire personer suppleres således modulvist med fra nul til fire cateringfolk alt efter belægning. Derudover kan et areal svarende til knapt halvdelen af de indvendige 460 siddepladser lukkes af. Alle støttefunktionerne som catering, toiletter, hunde- og legeområde er nemlig forbundet med den anden halvdel af passagerapteringen.

Som noget nyt i indenrigsfærgefart kan selv toiletområderne delvist lukkes af, så der også her spares rengøring uden for de travle perioder.

En stor del af siddepladserne består af ”flystole” fastmonteret i dørken. Noget, som af mange betragtes som en langt mindre komfortabel løsning. Men under majoriteten af afgangene hen over året vil de rigtige stole/borde-arrangementer i borde ved de store vinduer være rigeligt i antal til alle ombordværende.

Typisk nordisk aptering, hvor less is more

De fastmonterede ”flystole” tjener derfor mest som en effektiv måde at booste kapaciteten i apteringen under de relativt få afgange med stor udnyttelse af kapaciteten. Hvert af de to identiske soldæk har 75 siddepladser, så det samlede antal ender på 610.

Samsø Kommune har udviklet og styret byggeprocessen af 'Samsø' i tæt parløb med det rådgivende ingeniørfirma OSK ShipTech, som også har stået for de arkitektoniske dele af den nye færge.

På det område har det været målet at skabe en meget lys og enkel aptering efter de traditionelle nordiske principper om ”less is more”. Det ses tydeligt i valget af farver og den gennemgående anvendelse af asketræ i møblementet.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.203|