Her kan du administrere brugerne af din virksomhedsløsning.
Velkommen til virksomhedsløsning
Din IP-adresse er registreret hos ovenstående virksomhed.
Klik videre for at oprette din profil, og få adgang til de emner og nyheder, der er mest relevante for dig.
OPDATERET: 'Maersk Garonne' har forladt Fremantle efter grundstødning
SØULYKKE: Containerskibet 'Maersk Garonne', der gik på grund ved Australiens vestkyst lørdag morgen, er nu blevet frigivet af de lokale myndigheder.
Af Johannes Hartkopf-Mikkelsen
Annonce
De lokale myndigheder i Fremantle nær Perth i Australien har nu frigivet det 61.636 t.dv. store containerskib 'Maersk Garonne'. Skibet forlod Fremantle kl. lidt i 11 lokal tid med kurs mod Melbourne.
Skibet gik på grund i blødt sand tidligt lørdag morgen under indsejling til Fremantle, men kom hurtigt flot ved hjælp af tre slæbebåde fra bl.a. Svitzer. Derefter blev 'Maersk Garonne' beordret til en sikker ankerplads af de australske søfartsmyndigheder, der ville undersøge skibet nærmere.
Annonce
En talsmand fra Fremantle Havn har i dag oplyst til World Maritime News, at der ikke blevet fundet betydelig skade på skroget ved en undervandsinspektion foretaget af dykkere.
Annonce
Opdateret 4. marts:
Ifølge Lloyds List Australia skyldtes 'Maersk Garonne's grundstødning ikke maskinproblemer, som det har fremgået af flere maritime medier. De nærmere omstændigheder er endnu ikke offentliggjort, men det står også klart, at skibet havde lods om bord, da ulykken skete.