Det gode engelske ord "coaster" er desværre en mangelvare i den store ordbog over gode danske maritime udtryk i vore dage. Ja, ordet i sig selv er jo stadigvæk i brug, men skibene, det repræsenterer, er der ikke så mange tilbage af. Og slet ikke af den gode gamle slags på de der 299, 399 eller 499 BRT. De sejlede ellers verdenshavene tynde med alt fra krudt og kugler til træplanker og udbrændte entreprenørmaskiner, der skulle en sidste tur i gyngen på en eller anden udørksplads i Afrika.
Men den tid er som bekendt forbi, nu hvor både krudtet og de gamle buldozere lettere sendes omkring i en container.
Håb forude for kendere
Men kendere af den gamle tid og nye nysgerrige kan glæde sig over, at der stadigt er folk derude, der kan deres metier om coasterne og coastertiden. Og en af de rigtigt store kendere har nu givet tilsagn om at vende M/S Museet for Søfart for at holde et foredrag om emnet.
Han er ikke hvem som helst, men bl.a. forfatter til bøgerne ”Danske Coastere” og ”Caroline” – om den særlige type af slagsen, der stadig sejler et par stædige gamle enheder rundt af som 'Samka' og 'Caroline S'.
Foredraget arrangeres i samarbejde med museets særlige venneforening, og medlemmer af den kan kvit og frit stille op til foredraget. Andre må slippe en flad 50’er. Det hele starter kl. 14 den 22. marts, meddeles det.
Offshore på museum
Og nu vi er ved museer, kan man også snart komme til at se nyt lidt længere mod vest. Eller rettere, næsten så langt mod vest, man nu kan komme i det danske. Og så lidt længere ud endda.
For med en helt ny bevilling på 15,5 mio. kr. fra A.P. Møller-fonden til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg vil det give museets besøgende en mulighed for at tage en virtuel tur ud over Nordsøen for at beskue, hvad dansk offshore egentlig står for derude. Udstillingen får titlen ”Energi fra havet – dansk offshore på Nordsøen”, meddeler museet i en pressemeddelelse.
Permanent udstilling
Der bliver tale om en ny permanent udstilling på museet, og den er udtænkt af museets egen stab, der har en mangeårig berøringsflade med netop offshorebranchen via placeringen i Danmarks offshorehovedstad. Herunder ikke mindst gennem museumsdirektør Morten Hahn-Pedersens forfatterskab, der bl.a. inkluderer bogen ”A.P. Møller og den danske olie”.
Der bliver dog ingenlunde kun tale om olie- og gasrelateret offshoreenergi, idet der også vil blive sat fokus på vindenergi, der som bekendt også startede i offshoreregi ud af Esbjerg med etableringen af Horns Rev 1-havparken.
Færdig i 2016
Udstillingen ”Energi fra havet – dansk offshore på Nordsøen" etableres i museets nuværende søfartshal, og anlægsomkostningerne omfatter alene klargøring af lokalet og opbygning af selve udstillingen med tilhørende teknik. Såfremt udstillingen realiseres som her angivet, beløber de samlede omkostninger sig til de 15,5 mio. kroner, museet har modtaget i donationen.
Endelig udstillingstilrettelæggelse, projektering og opbygning vil kunne gennemføres i løbet af en periode på ét år fra det tidspunkt, hvor finansieringen af udstillingen er på plads. Det er museets håb, at udstillingen vil kunne åbne for publikum i 2016, som er 50-året for de første danske boringer i Nordsøen.
Konkret vil museets gæster blive bragt igennem både en historisk gennemgang af offshoreeventyret – både det fra undergrunden og oven havet – og en mere skematisk gennemgang af, hvad f.eks. en borerig er og arbejder ud fra. Fra geologiens betydning over helikoptertjenesterne, livet på platformene og supplyskibene til detaljer om specielle arbejdspladser såsom kontrolrummene og dykkerrummene.