23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Esvagt-salgssnak igen vakt til live – Mærsk afviser ikke fremtidigt salg

FRASALG: Vedholdende rygter om salg af det Esbjerg-baserede rederi Esvagt bliver nedtonet af Mærsk, som bakker op om strategien. Et fremtidigt salg er dog en mulighed.
Annonce

Udrykningsskibene til offshoresektoren i Esvagt er i konstant alarmberedskab. Hvorvidt den tilstand også har ramt ledelsen i rederiet, er uklart, men med stadig vedholdende frasalgsrygter er der grund til at være opmærksom på eventuelle ændrede signaler fra ejerne på Esplanaden 50 i København.

Derfor må det også give en vis ro, at Mærsk-koncernen, der ejer 75 pct. af Esvagt, stadig fastholder samme meldinger, når det drejer sig om et frasalg af rederiet, der har 40 skibe i flåden og mere end 800 medarbejdere på land og til søs.

”Som allerede nævnt er Esvagt en selvstændig forretning med spændende udviklingsmuligheder, som ligger uden for vore kerneaktiviteter, hvorfor vi løbende vurderer, hvordan vi bedst varetager Esvagts langsigtede interesser og samtidig sikrer værdi for gruppen og aktionærerne,” skriver Mærsk i en mail til Søfart.

Den udmelding svarer ifølge Mærsk til, hvad konglomeratets norske CFO, Trond Westlie, tidligere har udtalt om netop et eventuelt frasalg af Esvagt.

Esvagt er ikke en del af Mærsk-kernen

Esvagt, Maersk Container Industry, Star Air samt de resterende to flydende gaslagerfartøjer i Maersk FPSO er alle fire selskaber, der ligger uden for kerneaktiviteterne i Mærsk og derfor er organisatorisk samlet under finansdirektøren i det, man i Mærsk kalder Operated Portfolio Investments.

Esvagts placering uden for kernen af Mærsks aktiviteter gør rederiet sårbart for enhver spekulation om salgsrygter. Meldingerne fra Mærsk afviser da heller ikke kategorisk et salg, men påpeger, at vurderinger for selskabets fremtid foregår i dialog med den samlede aktionærkreds for Esvagt, der også inkluderer tidligere venstrepolitiker Kent Kirk.

”I vurderingerne kan indgå overvejelser om alt fra strategisk fokus og omkostningsbesparelser til virksomhedsstrukturelle ændringer og muligt salg. I disse vurderingsprocesser benytter vi i nogle tilfælde eksterne rådgivere,” skriver Mærsk.

Esvagt giver stabilt overskud og afkast

Trods de vedholdende salgsrygter viser Esvagts resultater sig stadig fra deres bedste side. Af det seneste Mærsk-koncernregnskab er der elles ikke mange ord eller tal om Esvagt, ud over at selskabet ikke længere indgår i Maersk Supply Service, men er flyttet til andre forretningsaktiviteter.

Meldingerne fra Mærsk er dog, at Esvagt i dag er et af branchens mest lønsomme rederier med en langsigtet vækststrategi, som forventes at understøtte fortsat profitabel vækst. En vækst, der i 2013 gav yderligere 150 mio. kr. i omsætning samt et resultat på 250 mio. kr. af en samlet investering på knap 2,5 mia. kr. Det ligger dermed over de magiske 10 pct. i afkast, som er målet i Mærsk-koncernen.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|