10-årsjubilar skal bæres ud af Monjasa
Monjasas medarbejder nummer syv så stillingsopslaget ved en tilfældighed, men er så glad for sit job, at han efter eget udsagn skal bæres ud. Han har netop fejret 10 års jubilæum.
Ansat ved tilfældighed
Fra hyggevirksomhed til 500 ansatte
Emergency ud for Nigeria
Pram uden flowmeter
Nogle gange kan man være heldig, at det første job i karrieren viser sig at være drømmejobbet. Sådan er det gået for bunker trader Casper Frederiksen, der netop har fejret 10 års jubilæum hos Monjasa. I lighed med en kollega, der står foran samme mærkedag i slutningen af året, har han absolut ikke i sinde at shoppe videre på jobmarkedet. ”Vi er blevet enige om, at vi skal begraves her, og så er vi ved at finde ud af, om vi kan få chefen med på at få en Hollywood-stjerne med vores navne ned i asfalten,” siger han spøgende. Det var ellers lidt af en tilfældighed, at nu 30-årige Casper Frederiksen havnede hos Monjasa. I december 2003 var han lige kommet ud af militæret, og han gik og søgte lidt forskelligt arbejde, blandt andet som speditør. På et tidspunkt gik han op til studievejlederen på sin gamle handelsskole i Fredericia for at få et overblik over mulighederne. Her så han et opslag fra Monjasa på opslagstavlen. En virksomhed, som dengang bestod af seks personer. ”Det lød fedt, for jeg havde altid godt kunnet tænke mig at være bunker trader,” siger Casper Frederiksen og forklarer, at han gennem golfklubben i Middelfart i forvejen kendte til bunkerbranchen, da han her havde mødt ansatte hos Dan-Bunkering i Middelfart. Casper Frederiksen søgte jobbet, kom til samtale og fik et opkald fra medstifteren af det lille selskab, Anders Østergaard, samme aften. Her var beskeden, at samtalen var gået godt, og at jobbet var hans. ”Så sagde jeg, at det var jeg da glad for, og at det ville jeg lige vende tilbage på,” siger han. Han vendte tilbage allerede næste morgen, men overvejelsen er et eksempel på, at Casper Frederiksen er en mand, som gerne vil overveje tingene, før han handler. Siden dengang er der sket meget, både i Casper Frederiksens job og i Monjasa som virksomhed. Monjasa er gået fra at være, hvad Casper Frederiksen betegner som en ”hyggevirksomhed”, hvor man for alvor kom hinanden ved i alle dele af virksomheden. Han betegner stadig virksomheden som hyggelig, men med mere end 500 ansatte kender man ikke længere alle kollegaerne personligt. ”Jeg kan lide begge dele. Det er mere dynamisk, og der sker nogle flere ting, når vi har den her størrelse, men omvendt hang vi mere sammen dengang, fordi alle vidste, hvad alle skulle lave,” siger han. I forhold til Casper Frederiksens job er der sket lige så meget. Som elev startede han med en mangfoldig palette af opgaver, der spændte lige fra at dække forespørgsler ind og tage sig af forskellige administrative opgaver til klassiske elevopgaver som at købe ind og stille frokost an. ”Det var fint nok dengang, men jeg var så heldig, at der kom en elev hurtigt efter mig,” siger Casper Frederiksen. I dag er han ansvarlig for en kundeportefølje, som han har bygget op over mange år. Derudover har han et særligt fokus på udvalgte markeder i Centralasien, som han har været med til at gøre til et nicheområde for Monjasa på linje med Vestafrika. ”Det er ikke helt lige så udfordrende at få tingene til at køre i Centralasien, men det er tæt på,” siger han og henviser til en episode i Vestafrika, der har været blandt de mest komplicerede gennem de 10 år hos Monjasa. Casper Frederiksen fik dengang en bestilling på en leverance til et mindre skib, der lå ud for Nigeria. Båden var i emergency og skulle derfor have bunkers for at kunne sejle videre, men for det første var det sin sag at finde en leverandør, og dernæst var det ikke så ligetil at få parterne til at blive enige om vilkårene. Først sendte de lokale bunkersælgere en speedbåd ud til skibet for at forhandle, imens Casper Frederiksen prøvede at snakke begge parter til rette. Da det lykkedes, blev en lille bunkerpram sendt ud til skibet, men så viste det sig, at ingen havde et flowmeter til at måle, hvor meget bunkers der gik fra prammen til skibet. I sådan nogle situationer er alternativet at måle bunkerstanden i prammen på et målebånd før og efter levering, men da leveringen foregik på høj sø, var det næsten umuligt at finde ud af, hvor meget der var i prammen. ”Det lykkedes til sidst, og det sjove er mange gange i de her nicheområder at finde løsningen frem for at smide håndklædet i ringen. Det gør jeg en ære ud af, og det ved jeg, at alle de andre her også gør,” siger Casper Frederiksen, der ikke kan huske årstallet for episoden, men som understreger, at der er sket meget med både teknologien og generelle standarder inden for bunkering siden da.
BREAKING