Oliehandlerne så let tjente dollars, og shippingfolk så mulighed for at hente højere fragtrater. Men det såkaldte contango-marked for olieprisen har endnu ikke vist sig at medføre et hav af fyldte råolie- og produkttankskibe for anker ud for alverdens oliehandelscentre.
Interessen var ellers til at få øje på i januar måned, hvor de første spæde tegn på en gentagelse af 2008-scenariet begyndte at vise sig. I 2008 og 2009 så man flere hundrede tankskibe taget ud af fragtmarkedet oplagt som olielager og deraf lavere fragtkapacitet og højere fragtrater.
Læs mere: Skibe som flydende lagre er det nye sort i tankmarkedet
Men hverken i Norden, Torm eller Hafnia Management har man indtil videre set meget andet end medieomtale af det enorme potentiale, der ligger i at bruge råolietankskibe med 300.000 tons råolie eller produkttankskibe op til 120.000 tons olieprodukt som flydende lager, indtil olien skal sælges på markedet til en højere pris end den nuværende spotpris.
Spekulation – ikke noget konkret
Attraktionen for skibe som flydende lagre er sunket til bunds
TANKMARKEDET: Interessen for at lagre billig olie på opankrede tankskibe var stor og stigende for blot to måneder siden. Men muligheden viste sig at være en fuser.