Næste skridt i det tyske rederi Bremer Reedereis forretningsudvikling kan meget vel blive at træde ind på endnu et skibssegment med egne skibe. Det siger rederiets direktør, Arne Ehlers, til Søfart om de strategiplaner, som stadig er på tegnebrættet.
”Vi overvejer nye skibe,” siger Arne Ehlers direkte adspurgt om, hvorvidt rederiet har planer om at træde endnu dybere ind i offshore vindbranchen.