Rotterdam er verdens største havn, og som sådan også en af dem, der besøges af flest danske skibe gennem år og dag. Nu som tidligere. Og selv om man i dagens maritime verden kan komme langt med VSAT, sociale medier og så videre med hensyn til kontakten ud i verden og hjem, så er det stadigt meget populært med mulighed for et besøg på en sømandskirke eller en sømandsklub for at møde ligesindede, læse en avis eller få en sludder for en sladder over en kop kaffe osv.
Tæt ved Massvlakte
Alt det har Handelsflådens Velfærdsråd gået og puslet med en plan om at gøre noget ved i netop Rotterdam. Eller rettere i lokaliteten Breille, hvor HFV netop har åbnet en ny sømandsklub som supplement til sømandskirken, der i mange år har varetaget velfærdsrådets opgaver i byen og området.
Det vil kirken også gøre fortsat, men nu kan de søfarende altså også vælge at ”nøjes” med sømandsklubben, der rent geografisk har den fordel, at den ligger betydeligt tættere på det pulserende containerterminals-område i Rotterdam. Herunder ikke mindst i forhold til den spritnye Maasvlakte II-containerterminal, hvor APM Terminals er blandt dem, der huserer. Og hvor ikke mindst Maersk Lines skibe også er flittige gæster – eller bliver det.
God start
Handelsflådens Velfærdsråd har haft klubben undervejs i et par år, men 4. marts kunne man byde velkommen indenfor i de nyindrettede lokaler til både søfarende og andre inviterede gæster, der lagde vejen forbi for at ønske velkommen og tillykke.
Hos velfærdsrådet erkender man, at det er et lidt dristigt træk i en tid, hvor satellitkommunikation, kortere udmønstringer, meget kortere havneanløbstider osv. gør velfærd til en udfordret del af livet på et skib, men starten var god, lyder meldingen fra klubbens daglige leder, Jacob Christensen.
”Det fungerer jo!”
Han kunne bl.a. byde velkommen til en lille flok fra containerskibet 'Maersk Rosyth', der havde været på indkøb i Breilles hyggelige bymiljø, der har rødder tilbage til middelalderen.
Fra skibet var kaptajn Lennert Melchiorsen blandt de fremmødte, og han så i hvert fald ingen grund til, at klubben ikke skulle blive en succes.
”Det afgørende er jo, at man kan komme frem og tilbage på fornuftig tid, og det kan man jo med relativt kort afstand til terminalen, og når klubben stiller med en minibus til formålet, hvorfor skulle man så ikke benytte sig af tilbuddet,” som han sagde.
Logbogen kan så også opfordre til, at andre lader sig inspirere. Også selv om man ikke lige ligger fortøjet ved Maasvlakte II.
Et elektronisk navigatør-ups
Og så til noget helt andet, som et tidligere engelsk komikerensemble udtrykte det. Ikke fordi der er noget særligt komisk ved sagen, der bestemt ikke var morsom for den danske deltager i det meget prestigefyldte Volvo Ocean Race for hyperhurtige sejlbåde – 'Westas Wind'.
Den endte som bekendt på et rev ved Mauritius i Det Indiske Ocean på et sted, hvor besætningen troede, man havde mindst 40 meter vand under kølen.
Hvordan det lige kunne gå til i vor moderne tid, og på en båd, hvor man næppe lige går ned på elektronisk udstyr til f.eks. navigering…? Ja, det spørgsmål er der faktisk nu kommet svar på.
Det var faktisk al det elektroniske grej, der spillede skibets hollandske navigatør et slemt puds, viser en undersøgelsesrapport nu.
Han havde faktisk indtil flere e-systemer at vælge imellem, men i sidste ende endte han altså med at stole på et bestemt system – og at overse en tynd grøn kurve på et elektronisk søkort, der angav, at der var rev forude.
Det kunne et gammeldags papirkort eller en logbog fra tidligere passerende rimeligvis ellers have fortalt han, konkluderes det.
Så hvad kan man lære af det? Masser af e-systemer kan i hvert fald ikke sikre en mod menneskelige fejl. Mens prøvede metoder og sund fornuft til tider kan gøre det modsatte…
Tæt ved Massvlakte
Alt det har Handelsflådens Velfærdsråd gået og puslet med en plan om at gøre noget ved i netop Rotterdam. Eller rettere i lokaliteten Breille, hvor HFV netop har åbnet en ny sømandsklub som supplement til sømandskirken, der i mange år har varetaget velfærdsrådets opgaver i byen og området.
Det vil kirken også gøre fortsat, men nu kan de søfarende altså også vælge at ”nøjes” med sømandsklubben, der rent geografisk har den fordel, at den ligger betydeligt tættere på det pulserende containerterminals-område i Rotterdam. Herunder ikke mindst i forhold til den spritnye Maasvlakte II-containerterminal, hvor APM Terminals er blandt dem, der huserer. Og hvor ikke mindst Maersk Lines skibe også er flittige gæster – eller bliver det.
God start
Handelsflådens Velfærdsråd har haft klubben undervejs i et par år, men 4. marts kunne man byde velkommen indenfor i de nyindrettede lokaler til både søfarende og andre inviterede gæster, der lagde vejen forbi for at ønske velkommen og tillykke.
Hos velfærdsrådet erkender man, at det er et lidt dristigt træk i en tid, hvor satellitkommunikation, kortere udmønstringer, meget kortere havneanløbstider osv. gør velfærd til en udfordret del af livet på et skib, men starten var god, lyder meldingen fra klubbens daglige leder, Jacob Christensen.
”Det fungerer jo!”
Han kunne bl.a. byde velkommen til en lille flok fra containerskibet 'Maersk Rosyth', der havde været på indkøb i Breilles hyggelige bymiljø, der har rødder tilbage til middelalderen.
Fra skibet var kaptajn Lennert Melchiorsen blandt de fremmødte, og han så i hvert fald ingen grund til, at klubben ikke skulle blive en succes.
”Det afgørende er jo, at man kan komme frem og tilbage på fornuftig tid, og det kan man jo med relativt kort afstand til terminalen, og når klubben stiller med en minibus til formålet, hvorfor skulle man så ikke benytte sig af tilbuddet,” som han sagde.
Logbogen kan så også opfordre til, at andre lader sig inspirere. Også selv om man ikke lige ligger fortøjet ved Maasvlakte II.
Et elektronisk navigatør-ups
Og så til noget helt andet, som et tidligere engelsk komikerensemble udtrykte det. Ikke fordi der er noget særligt komisk ved sagen, der bestemt ikke var morsom for den danske deltager i det meget prestigefyldte Volvo Ocean Race for hyperhurtige sejlbåde – 'Westas Wind'.
Den endte som bekendt på et rev ved Mauritius i Det Indiske Ocean på et sted, hvor besætningen troede, man havde mindst 40 meter vand under kølen.
Hvordan det lige kunne gå til i vor moderne tid, og på en båd, hvor man næppe lige går ned på elektronisk udstyr til f.eks. navigering…? Ja, det spørgsmål er der faktisk nu kommet svar på.
Det var faktisk al det elektroniske grej, der spillede skibets hollandske navigatør et slemt puds, viser en undersøgelsesrapport nu.
Han havde faktisk indtil flere e-systemer at vælge imellem, men i sidste ende endte han altså med at stole på et bestemt system – og at overse en tynd grøn kurve på et elektronisk søkort, der angav, at der var rev forude.
Det kunne et gammeldags papirkort eller en logbog fra tidligere passerende rimeligvis ellers have fortalt han, konkluderes det.
Så hvad kan man lære af det? Masser af e-systemer kan i hvert fald ikke sikre en mod menneskelige fejl. Mens prøvede metoder og sund fornuft til tider kan gøre det modsatte…
BREAKING