23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Scandlines må vente uger på det reelle omfang af værfts-havari

HAVARI: Af endnu uvisse årsager kunne dokmesteren ikke rette krængende dok op. Der går mindst to måneder, før 'Prinsesse Benedikte' er tilbage mellem Rødby og Puttgarden.
Annonce
Der kan gå to til tre uger, før Remontowa-værftet i Gdansk har et reelt overblik over, hvad der gik galt, da Scandlines-færgen 'Prinsesse Benedikte' onsdag i sidste uge blev alvorligt beskadiget under uddokning efter et planlagt treugers-ophold på det polske værft.

Samtidigt er det endnu uklart, hvornår Scandlines kan forvente, at færgen er tilbage på sin rute mellem Rødby Havn og Puttgraden.

Et skulle dog være sikkert, og det er ifølge Scandlines' kommunikationschef, Anette Ustrup Svendsen, at uheldet, hvor dokken pludselig begyndte at krænge under uddokningen, hvorved færgen skred sideværts af kølblokkene, skete, mens det var værftet, der havde kontrollen og ansvaret for operationen.

Mange om bord, men ingen kom til skade

”Der var reelt tale om et ”dødt” skib, som det er normalt under en uddokning. Vi havde selvfølgelig vores egen besætning om bord, først og fremmest på broen og i maskinrummet, ligesom der også var folk med fra vores site office på værftet. Så vi skal være glade for, at ingen kom til skade under ulykken,” siger Anette Ustrup Svendsen og fortsætter:

”Vores kaptajn på 'Prinsesse Benedikte', Chris Jensen, fik hurtigt samlet alle ombordværende på dækket, hvorefter alle kunne forlade færgen tørskoede via gangwayen på trods af de materielle skader, og at der var vandindtrængen i maskinrummet.”

Anette Ustrup Svendsen forklarer, at Scandlines i øjeblikket planlægger efter, at 'Prinsesse Benedikte' er sat ud af spillet i foreløbigt to måneder, men at det først er om yderligere et par uger, at værftet kan komme med et præcist estimat på dels omfanget af skaderne og dels, hvor lang tid de skal bruge på at udbedre dem.

Påsken og sommersæsonen

”Første udfordring bliver påsketrafikken, mens vi må vente og se, om vi har færgen tilbage, inden den rigtige højsæson starter. Indtil videre øger vi antallet af afgange med vores godsfærge 'Holger Danske'. Vi flytter i spidsbelastninger ekstra trailere over på den, så vi kan bruge alle hængedækkene på de resterende tre færger. Det vil i praksis give 100 ekstra pladser til personbiler per afgang,” forklarer Anette Ustrup Svendsen.

Anette Ustrup Svendsen ønsker ikke at spekulere i årsagen til det tilsyneladende alvorlige havari, men oplyser, at Scandlines har sin egen forsikringsrepræsentant til stede på værftet under udredningsarbejdet i de kommende uger.

”Enkelte tyske medier har antydet, at der var tale om strømsvigt, men vi ved indtil videre bare, at vores kaptajn bad dokmesteren om at rette dokken op, da den begyndte at krænge. Men det er stadigt uvist, hvorfor dette ikke kunne lade sig gøre – om det var en teknisk eller en menneskelig fejl,” understreger Anette Ustrup Svendsen.

'Prinsesse Benedikte' er en af de fire nyombyggede hybrid-færger på Rødby-Puttgardenruten, der har fået installeret et batteri som erstatning for et af deres gensets. Færgen var forbi Remontowa for at få installeret en scrubber, som skulle afslutte dens store ombygning til de nye skærpede ECA-svovlgrænseværdier, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Læs også:
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.173|