Med 23 produkttankskibe i flåden og 14 nybygninger på vej over de næste 24 måneder blev 2014 året, hvor Hafnia Tankers etablerede sig som en faktor i produkttankmarkedet. Overskud på driften og plus på bundlinjen blev resultatet af første reelle regnskab fra det ambitiøse produkttankrederi.
Rederiets CEO, Mikael Skov, er især tilfreds med, at der i sidste fjerdedel af året igen kom skub i aktiviteterne på markedet og dermed tryk på fragtraterne.