23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Gorrissen ansætter engelsk solicitor fra Mærsk

UGENS JOBPROFIL: Dansk maritimt advokatfirma styrker sig med engelsk solicitor med baggrund hos bl.a. A.P. Møller - Mærsk.
Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel styrker sin position som en af landets førende juridiske rådgivere til Det Blå Danmark ved ansættelse af Paul Wilkinson. Han er engelsk solicitor med omfattende erfaring inden for international transport, shipping, offshore, compliance samt erhvervs- og selskabsretlige områder.

Den 43-årige engelske rådgiver kommer fra A.P. Møller - Mærsk, hvor han hovedsageligt har arbejdet i containertransport- og logistikafdelingen.

Gorrissen Federspiel arbejder for størstedelen af de danske rederier og andre aktører i den maritime verden, f.eks. interesseorganisationer (Danmarks Rederiforening og Bimco), P&I- og kaskoforsikringsselskaber, banker, værfter, klassifikationsselskaber og offentlige myndigheder. Advokatfirmaet ser et stigende behov for rådgivning under engelsk ret og har derfor valgt at ansætte en engelske solicitor til søretsafdelingen, der også tæller en norsk og tysk advokat.

Hvad indebærer stillingen?

Gorrissen Federspiel har landets største afdeling af shipping- og søretsadvokater. Vi tilbyder hele paletten af juridisk rådgivning til shipping. Det drejer sig blandt andet om køb og salg af skibe og af hele rederier og spørgsmål vedrørende finansiering. Vi rådgiver naturligvis om retsforhold under dansk ret, men i de seneste år er andelen af rådgivning under engelsk ret blevet væsentligt forøget. Meget rådgivning om nybygningskontrakter, certepartier, joint ventures, finansiering og lignende kontraktsforhold handler i dag om kontrakter, der er underlagt engelsk ret, som jeg ser frem til at rådgive vores klienter om.

Hvad forventer du af stillingen?


Gennem de seneste 12 år har jeg hos A.P. Møller - Mærsk beskæftiget mig med transport- og infrastrukturprojekter, M&A-transaktioner, strategisk ledelse, regulatoriske forhold, kapitalforvaltning, tvister og generelt selskabsretligt arbejde. Jeg forventer at rådgive inden for disse områder samt øvrige relevante forhold, f.eks. kontraktsforhold underlagt engelsk ret.

Gorrissen Federspiels søretshistorie kan dateres helt tilbage til 1890, og der er unægtelig sket meget siden da. Danmark har udviklet sig til en toneangivende søfartsnation. Den store udvikling inden for dansk skibsfart, herunder internationaliseringen, stiller også hele tiden nye krav til den juridiske rådgiver, og jeg synes, det er spændende at være rådgiver i et firma, hvor ekspertisen er i konstant udvikling.

Hvad forventer du at kunne bidrage med?

Jeg forventer at bidrage med mine kompetencer inden for engelsk ret samt min solide erfaring fra søfartsbranchen. Jeg er vant til at samarbejde med klienter og selskabers øverste ledelse i forbindelse med alle aspekter af transaktioner og projekter – både fra en juridisk, en driftsmæssig og en kommerciel vinkel. Min internationale baggrund harmonerer også med Gorrissen Federspiels internationale rådgivningsprofil. Jeg har boet og arbejdet i Danmark, England, Belgien og Vestafrika, og jeg er sikker på, at jeg med min internationale erfaring også kan bidrage med nye perspektiver, både i forhold til rådgivning af klienter og når det gælder det interne samarbejde med mine nye kolleger.

[Faktaboks]
Paul Wilkinson
- 43 år
- Engelsk solicitor
- Uddannet fra University of Newcastle-upon-Tyne, College of Law, York og Københavns Universitet
- Tidligere arbejdet med containertransport og -logistik hos A.P. Møller - Mærsk
- Pr. 1. marts 2015 ansat hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, der beskæftiger 220 jurister og omkring 400 medarbejdere i alt, og yder rådgivning inden for alle aspekter af erhvervsjuraen
- Ansat i afdelingen Shipping/Offshore/Transportation, der er Gorrissen Federspiels søretslige specialegruppe

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01