23948sdkhjf

Bimco om containershipping: Det er svært at finde balancen

CONTAINER: Når alle containerredere vil tilbage til sorte tal, kan det være svært at finde den rette balance mellem udbud og efterspørgsel, skriver Bimco i containeranalyse.

Alle ved, hvad der ville være det rigtige for industrien, men mange investorer afviger fra den for industrien optimale strategi i forsøget på at levere plusser på bundlinjen. Det skriver Peter Sand, Bimcos chefanalytiker, i en containermarkedsanalyse, som Søfart bringer uddrag af her.


Mod slutningen af februar endte den arbejdskonflikt, som forårsagede en udbredt og meget kaotisk og forstyrrende strejke med efterfølgende flaskehals i de fleste amerikanske vestkyst-havne, især for containershippingindustrien.


Trods konflikten ekspederede vestkysthavnene et stigende antal indkommende fyldte containere i 2014 (+3,8 pct.). Handlen var dog meget højere på østkysten af USA (+10,6 pct.) med stærke tal hele året. Flaskehalsen på vestkysten sendte ikke megen volumen til østkysten i stedet – hvis nogen overhovedet.


Traden fra Shanghai til Santos i Brasilien er også under pres fra bratte ratefald med ekstrem ustabilitet til følge. Den gennemsnitlige fragtrate faldt her med 19,9 pct. i 2014 sammenlignet med året før.


Containerflåden er skævvredet


Den nuværende containerflåde er på mange måder skævvredet. Ud af 5.121 skibe har 45 pct. en kapacitet på under 2.000 TEU. Men de 45 pct. i antal udgør kun 13 pct. i kapacitet. De Ultra-Large Container Ships, der har en kapacitet på 10.000 TEU eller mere, udgør kun 5 pct. i antal, men 19 pct. i kapacitet, og de står for 90 pct. af al presseomtale.

Har vi virkelig nået det punkt, hvor flåden er stor nok?


Nej, slet ikke, hvis man spørger individuelle investorer med en forkærlighed for shipping, det være sig containerskibe, tankere eller bulkere. Shipping vil fortsætte med at være en slags ”fangernes dilemma”.


Alle ved, hvad der ville være det rigtige for industrien, men mange investorer afviger fra den for industrien optimale strategi i deres forsøg på at stille sig selv bedre end de andre. Spillet er spillet og tabt for længe siden, men den nødvendige konklusion rider stadig industrien som en mare, fordi en overflod af ledig kapacitet gør det svært at stille med en bæredygtig business case.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086