23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DET SKREV MAN uge 13. FRA B&W til tabt russisk fregat

SØFART TILBAGEBLIK: B&W snupper brasilianer og slæber taber russisk fregat.
…Burmeister og Wain har i konkurrence med hele tre sydamerikanske og seks europæiske værfter sikret sig en usædvanlig opgave i forbindelse med reparationen af Brasiliens største og mest moderne passagerskib, m/s 'Anna Nery' på 10.440 BRT. Skibet kom slemt til skade i agterskib og passageraptering efter kollision med et andet brasiliansk skib. 'Anna Nery' er ankommet København og var på slæb hele vejen.



…Den danske handelsflåde var ved seneste opgørelse oppe på 808 skibe mod 760 året før og 390 lige efter krigens slutning. Samlet er dødvægten på 3,5 mio. tons. Største segment er motordrevne fragtskibe (tørlast) med 56,5 procent, mens motortankere tæller 31, 4 procent og dampskibene resten.



…Helsingør Skibsværft har afleveret cargolineren 'Olau Knud' til Olau Line. Der er tale om en åben/lukket shelterdækker på 4.550/5.875 t.dv. En seks-cylindret Helsingør–B&W type 50-VT2BF-110 på 5.050 hk. giver 15,5 knobs fart.



 



Kilde: Søfart nr. 2, 1965 og Vikingen nr. 3, 1965



 



Redigeret af Erik Brandt-Jensen



 



For 25 år siden



…To interessentselskaber ved rederiet Knud I. Larsen i København har købt hver sit kemikalietankskib i 7.000 t.dv.-klassen. Prisen rapporteres at ligge til omkring syv mio. dollars for hvert af skibene. Dermed kommer KIL op på at disponere 14 tankskibe, hvoraf de ni er ejede eller delejede. Resten er taget ind i charter. Den første af de to nye, ex 'Eastern Pride' på 6.815 t.dv., får navnet 'Kilchem Mediterranean', mens den lidt større 'Pacific Orca' på 7.455 t.dv. får navnet 'Kilchem Caribbean'.



…D/S Norden kan ved snarlig udsigt til fremlæggelsen af et smukt regnskab også løfte sløret for, at rederiet har købt endnu et skib. Der bliver tale om en da capo af indkøbet af 'Nordvind' det forgangne år, det vil sige handymax’er på 42.800 t.dv., der er købt af japanske interesser som 'Spring Seagull'. Den sættes nu i DIS under navnet 'Nordsund'.



…Søfartsstyrelsen har afholdt stormøde om fænomenet ”broorganisation”. Her er måske lidt tale om gammel vin på nye flasker, men tanken er, at begrebet broorganisation skal præciseres og klarere retningslinjer udarbejdes, så man bedre undgår usikkerhed om ansvarsforhold etc., og derved også bedre undgår kedelige konsekvenser som kollisioner, grundstødninger og så videre.



…'Axel Mærsk' – Mærsk Line containerskib – måtte i 10 døgn ligge indespærret i containerterminalen i spanske Algeciras, hvor skibet var ufrivilligt og sådan set uvedkommende gidsel i en konflikt mellem lokale fiskere og regeringen. Fiskerne truede med at fyre såvel nødraketter som Molotovcocktails mod skibet, da kaptajnen forsøgte at drage af. Det fik ham til at vende om. Mærsk Line vil nu undersøge, om man kan indhente erstatning for den grove forsinkelse hos fiskerne.



…De danske myndigheder åbenbart hverken kunne eller ville gøre noget, da en udrangeret sovjetisk fregat af Riga-klassen drev i land ved Skallerup Klit, efter at en polsk slæbebåd havde ”tabt” den under hårdt vejr i Skagerrak. Slæbebåden vendte selv om og lod fregat være fregat for selv at søge læ i Aalholm Bugt. Og så endte fregatten på stranden. Myndighederne – nærmere bestemt SOK, Miljøstyrelsen og Farvandsvæsenet – fandt ikke anledning til at foretage sig noget. Og det møder nu heftig kritik. Slæbet var på vej til Santander i Spanien, hvor fregatten skulle ophugges.



 



Kilde: Søfart nr. 11, 1990



Redigeret af Erik Brandt-Jensen
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125