23948sdkhjf

Scandlines må undvære Rødby-færge indtil slut-juni efter værftshavari

HAVARI: Erstatningstonnage hentes ind fra Øresund i fraværet af den beskadigede 'Prinsesse Benedikte' efter det alvorlige to-meters fald fra kølblokken under uddokning i Polen.
Scandlines må vente helt frem til udgangen af juni på at få den beskadigede Rødby-Puttgarden-færge 'Prinsesse Benedikte' tilbage i drift.

Det står klart, efter at rederiet og det polske Remontowa-værft nu har fået fuldt overblik over de skader, færgen pådrog sig 11. marts under uddokning efter et tre uger langt værftsophold. Det oplyser Scandlines i en pressemeddelelse.

Prinsesse Benedikte' havde fået ny dieselmotor, radarsystem, ventilationssystem, scrubber og bundmaling, da flydedokken krængede over, hvilket bevirkede, at skibet gled ned fra kølblokken.

Fald på to meter fra kølblokken


Resultatet var, at skibet faldt cirka to meter ned og med en 13 graders krængning kom til at stå mod dokvæggen. Ved faldet blev der slået hul i siden af skroget, og der trængte vand ind i hele skibets længde.

Efter et omfattende oprydnings- og inspektionsarbejde er værftet Remontowa ved Gdansk i Polen i samarbejde med Scandlines' on-site team således nu gået i gang med reparation, som altså forventes at tage tre måneder.

'Prinsesse Benedikte' er en af fire passagerfærger, der betjener ruten Rødby-Puttgarden. De øvrige tre passagerfærger, 'Prins Richard', 'Schleswig-Holstein' og 'Deutschland', afgår indtil udgangen af juni 2015 hvert 40. minut fra både Rødby og Puttgarden.

Henter erstatningsfærge fra HH-Ferries

Den femte færge, 'Holger Danske' der primært sejler med særligt gods på ruten, har desuden øget antallet af daglige ture og dermed flyttet lastbiler fra de tre passagerfærger.

For at øge kapaciteten har Scandlines desuden chartret 'Mercandia VIII' fra HH-Ferries. Fra onsdag den 8. april vil 'Mercandia VIII' således fragte lastbiler på de travleste tidspunkter tirsdag til fredag.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078