23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Nyetablerede Decom Consortium bringer ophugningsplaner i Frederikshavn videre

SKIBSOPHUGNING: Foreløbigt syv private og offentlige organisationer og virksomheder er gået sammen for at realisere ophugning af store skibe på havnen i Frederikshavn.
Annonce
Planerne om en betragtelig udvidelse af ophugningsfaciliteterne på havnen i Frederikshavn, som i fremtiden skal kunne modtage skibe i op til panamax-størrelsen til ophugning, er nu kommet et vigtigt skridt videre.

Der er således etableret et konsortium under navnet Decom Consortium, bestående af foreløbigt seks partnere ud over Frederikshavn Havn. Havnen i Frederikshavn står over for en kommende havneudvidelse, der bl.a. vil forbedre besejlingsforholdene med en øget vanddybde fra otte til 11 meter. Derudover indvindes der ekstra 300.000 kvm., som sikrer det nødvendige areal til etableringen af ophugningsværftet.

”Skibsophugning og genindvending er et af vores fire strategiske forretningsområder. Vi ser et stort potentiale i genindvending og tror på, at vi er i stand til at skabe de rette rammer for den form for industri med den kommende udvidelse af havnen,” siger Mikkel Seedorff Sørensen, direktør i Frederikshavn Havn, og påpeger vigtigheden af, at der nu er skabt et konsortium, når planerne skal føres ud i livet.

Flere er velkomne i konsortiet

Decom Consortium består, ud over Frederikshavn Havn, af rådgivningsvirksomheden Litehauz, der er specialiseret i maritime miljøspørgsmål. Og derudover af den ukrainske stålvirksomhed Vorskla Steels danske afdeling, Frederikshavn Kommune, Aalborg Universitet, brokerhuset Drytank.dk samt Marcod, der har den koordinerende rolle i projektet.

Mikkel Seedorff Sørensen understreger, at konsortiet stadigt er åbent for deltagelse af yderligere medlemmer.

”Konsortiet er stadigt åbent for ekstra medlemmer, der kan bidrage med yderligere kompetencer, og som ønsker at fokusere på ophugning af skibe og store offshore-konstruktioner i Frederikshavn. Vi tror på fordelen ved et bredt samarbejde mellem både offentlige og private organisationer,” siger Mikkel Seedorff Sørensen.

Regional ratificering af konvention


Der har været ophugning af skibe på havnen i Frederikshavn siden 2003, bl.a. i form af virksomheden Jatob, der ophugger mindre skibe.

Det er imidlertid EU's planer om en regional implementering, gældende for EU-flagede skibe, af IMO's endnu ikke ratificerede Hongkong-konvention fra 2009, som er baggrunden for planerne. Hongkong-konventionen opsætter skærpede miljø- og sikkerhedsregler for ophugning af skibe.

Mikkel Seedorff Sørensen har tidligere over for Søfart understreget, at et ophugningsværft i Frederikshavn kun kan have en kommerciel berettigelse, hvis der fokuseres stærkt på effektivitet og på miljø. Dels i forhold til det høje omkostningsniveau i Danmark, og dels for at kunne tilbyde EU-rederier en dokumenteret track record, når de skaffer sig af med udtjent tonnage.

Læs også:
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.173|