Der er ingen tvivl om, at en institution som Radio Medical i Esbjerg sammen med uddannelsesinstitutionen Center for det Maritime Sundhedsvæsen (CMS) på Fanø har gjort og gør en stor indsats for den maritime sundhed. Men med udgangspunkt i et evakueringsgennemsnit, som over de seneste 10 år har ligget på ca. 60 operationer om året, er forskningscenteret Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS, under Syddansk Universitet gået i gang med at undersøge, hvorfor det tal ikke har sænket sig nævneværdigt.
De nævnte ca. 60 evakueringsoperationer om året udgør både finansielt og menneskeligt en særdeles omkostningstung del af helheden omkring sygdomme og ulykker til søs. Og det var på den baggrund, forskningsprojektet blev søsat med støtte fra Den Danske Maritime Fond. Men det kan ikke begrænses til blot evakueringsproblematikken, understreger projektkoordinator Lulu Hjarnø fra CMSS.
”Nej, det står allerede nu klart, at vi behøver at få en mere tilbundsgående analyse på plads af sundhedsbilledet, hvis vi skal sænke ikke kun antallet af evakueringer, men også positivt ændre sundhedsbilledet til søs. Grundlæggende mangler der en undersøgelse, der stiller spørgsmålstegn ved, om vores forebyggende tiltag er gode nok – i kombination med, om vi uddanner folk godt nok, om det akutte beredskab er optimalt, og ikke mindst om vi er gode nok til at indsamle og anvende data, der kan bruges fremadrettet,” siger hun.
Internationalt samarbejde
Og det er ikke noget lille projekt, man har kastet sig over hos SDU/CMSS. Projektet er programsat til at være treårigt, og lige nu er man ”kun” et halvt år inde i processen som sådan, og det har vist sig, at det er nødvendigt at begynde fra bunden, pointerer Lulu Hjarnø. Nemlig med at få indsamlet og indtastet data om alle henvendelser i et omfang, der berettiger en egentlig analyse og konklusion. Og ikke kun dem, der endte med en aktuel evakuering.
”Det er en helt nødvendig del af processen, og vi ville da meget gerne kunne trække på data fra f.eks. Radio Medicals 35-årige forløb, men de findes desværre ikke tilgængelige i en form, som vi umiddelbart kan bruge i denne sammenhæng. De forefindes kun komplet i papirform, så til en start er det meget fodarbejde, der skal gøres. Til gengæld satser vi også meget stærkt på, at vi ikke kommer til at stå alene med arbejdet, men at det kan bidrage til inspiration for et internationalt samarbejde. Jo flere sammenlignelige data, jo bedre,” siger Lulu Hjarnø.
Det er som nævnt ikke selve den indsats, man har ydet fra Radio Medical og institutionens pendanter i andre lande, der sættes spørgsmålstegn ved. I hvert fald ikke i første ombæring. Det er i højere grad det faktum, at evakueringstallet ikke daler i en tid, hvor nogle måske vil mene, at sundhedsfokus til søs aldrig har været større.
Vil sprede ringe i vandet
En del af svaret kan ligge i de ”glemte” data. Og da det har vist sig, at der ikke er sket en systematisk opfølgning på hændelsesforløbene, skal disse forhold også undersøges. Herunder ønskes bl.a. svar på, hvad der egentligt skete med de sygdomsramte eller tilskadekomne søfarende efterfølgende. Kom han eller hun tilbage til søs? Eller var vedkommende tabt for søen, og hvad kunne der måske være gjort bedre for at holde en måske dyrt uddannet og erfaren person på søen? Endsige måske endda i live?
”Nu kører vi så løs med vores projekt, men der er heldigvis stigende international fokus på emnet, og det er i hvert fald vores intention, at vi vil adressere det på en kommende konference i International Maritime Health Associations regi, der skal afholdes i Bergen til sommer. Her håber vi, at vi kan få dannet nogle ringe i vandet, der kan være med til at booste den ønskede kortlægning af forskellige søfartsnationers telemedicinske beredskab såvel som fremtidige samarbejder om en international database, der i høj grad kan bidrage til, at vi kan få et klarere billede at arbejde videre ud fra,” siger Lulu Hjarnø.
Hun henviser i den forbindelse til, at helhedsbilledet jo kun kan forbedres af, at man ikke kun ser på danske skibe. Men også på faktorer som nationalitet, sygdomsmønstre og geografiske sammenhænge. Og naturligvis skibenes fartsområder og beskæftigelse. Der er stor forskel på at arbejde på et fiskeskib i Nordatlanten og en færge i Det Sydfynske Øhav – og den slags faktorer skal man også kunne filtrere i.
De nævnte ca. 60 evakueringsoperationer om året udgør både finansielt og menneskeligt en særdeles omkostningstung del af helheden omkring sygdomme og ulykker til søs. Og det var på den baggrund, forskningsprojektet blev søsat med støtte fra Den Danske Maritime Fond. Men det kan ikke begrænses til blot evakueringsproblematikken, understreger projektkoordinator Lulu Hjarnø fra CMSS.
”Nej, det står allerede nu klart, at vi behøver at få en mere tilbundsgående analyse på plads af sundhedsbilledet, hvis vi skal sænke ikke kun antallet af evakueringer, men også positivt ændre sundhedsbilledet til søs. Grundlæggende mangler der en undersøgelse, der stiller spørgsmålstegn ved, om vores forebyggende tiltag er gode nok – i kombination med, om vi uddanner folk godt nok, om det akutte beredskab er optimalt, og ikke mindst om vi er gode nok til at indsamle og anvende data, der kan bruges fremadrettet,” siger hun.
Internationalt samarbejde
Og det er ikke noget lille projekt, man har kastet sig over hos SDU/CMSS. Projektet er programsat til at være treårigt, og lige nu er man ”kun” et halvt år inde i processen som sådan, og det har vist sig, at det er nødvendigt at begynde fra bunden, pointerer Lulu Hjarnø. Nemlig med at få indsamlet og indtastet data om alle henvendelser i et omfang, der berettiger en egentlig analyse og konklusion. Og ikke kun dem, der endte med en aktuel evakuering.
”Det er en helt nødvendig del af processen, og vi ville da meget gerne kunne trække på data fra f.eks. Radio Medicals 35-årige forløb, men de findes desværre ikke tilgængelige i en form, som vi umiddelbart kan bruge i denne sammenhæng. De forefindes kun komplet i papirform, så til en start er det meget fodarbejde, der skal gøres. Til gengæld satser vi også meget stærkt på, at vi ikke kommer til at stå alene med arbejdet, men at det kan bidrage til inspiration for et internationalt samarbejde. Jo flere sammenlignelige data, jo bedre,” siger Lulu Hjarnø.
Det er som nævnt ikke selve den indsats, man har ydet fra Radio Medical og institutionens pendanter i andre lande, der sættes spørgsmålstegn ved. I hvert fald ikke i første ombæring. Det er i højere grad det faktum, at evakueringstallet ikke daler i en tid, hvor nogle måske vil mene, at sundhedsfokus til søs aldrig har været større.
Vil sprede ringe i vandet
En del af svaret kan ligge i de ”glemte” data. Og da det har vist sig, at der ikke er sket en systematisk opfølgning på hændelsesforløbene, skal disse forhold også undersøges. Herunder ønskes bl.a. svar på, hvad der egentligt skete med de sygdomsramte eller tilskadekomne søfarende efterfølgende. Kom han eller hun tilbage til søs? Eller var vedkommende tabt for søen, og hvad kunne der måske være gjort bedre for at holde en måske dyrt uddannet og erfaren person på søen? Endsige måske endda i live?
”Nu kører vi så løs med vores projekt, men der er heldigvis stigende international fokus på emnet, og det er i hvert fald vores intention, at vi vil adressere det på en kommende konference i International Maritime Health Associations regi, der skal afholdes i Bergen til sommer. Her håber vi, at vi kan få dannet nogle ringe i vandet, der kan være med til at booste den ønskede kortlægning af forskellige søfartsnationers telemedicinske beredskab såvel som fremtidige samarbejder om en international database, der i høj grad kan bidrage til, at vi kan få et klarere billede at arbejde videre ud fra,” siger Lulu Hjarnø.
Hun henviser i den forbindelse til, at helhedsbilledet jo kun kan forbedres af, at man ikke kun ser på danske skibe. Men også på faktorer som nationalitet, sygdomsmønstre og geografiske sammenhænge. Og naturligvis skibenes fartsområder og beskæftigelse. Der er stor forskel på at arbejde på et fiskeskib i Nordatlanten og en færge i Det Sydfynske Øhav – og den slags faktorer skal man også kunne filtrere i.