Royal Arctic Lines fire nye bygde- og kystskibe containeriserer Grønland

Skibsfart spiller en helt afgørende rolle i den grønlandske infrastruktur. Ikke mindst på godsområdet internt mellem Grønlands byer og bygder langs kysterne. Men også på atlantruten til basehavnen Aalborg, som er Grønlands hub til det europæiske kontinent.

I det kommende år venter den hidtil største flådefornyelse i Grønlands interne kyst- og bygdetrafik, når Royal Arctic Line, som har enekoncession på kyst- og bygdetrafikken fra Grønlands Selvstyre, får leveret ikke mindre end fem nye skibe. En samlet investering på omkring 750 mio. kroner.

Læs mere: Nyt atlantskib er optimeret til Royal Arctic Lines årlige togt til Sydpolen

De fem nye skibe er fordelt mellem tre forskellige skibsklasser. Dels to relativt små skibe målrettet serviceringen af bygderne, hvor der ofte er begrænsede eller ingen havnefaciliteter. Og dels to noget større skibe, som Royal Arctic Line selv betegner som kystskibe til brug primært på østkysten.

Fra stykgods til 20- og 40-fodskasser

Endelig består nybygningsprogrammet også af et relativt stort skib, der skal kunne flekse mellem en række af de opgaver, der også indgår i Royal Arctic Lines forretning i dag. Først og fremmest feedersejlads på vestkysten i kombination med linjesejlads på atlantruten til Aalborg. Men formenligt også til de specielle chartersejladser til Antarktis, som i de senere år har været en tilbagevendende årlig begivenhed hos Royal Arctic Line.

Særligt introduktionen af de to mindste nye skibsklasser kommer grundlæggende til at ændre bygde- og kysttrafikken i Grønland. Flådefornyelsen gør nemlig op med den hidtidige palle- og stykgods-baserede håndtering af kystfragten, som nu alene vil basere sig på containere.

Dermed fortsættes den for længst containeriserede transportkæde mellem de største havne i Grønland og det europæiske kontinent ud fra Aalborg nu i princippet helt ud i selv de mindste bygdesamfund, som Royal Arctic Line anløber.

Containerne bliver om bord under anløb af de små bygder

Bygde- og kystskibene med plads til henholdsvis 36 og 108 tyvefodscontainere skal dog ikke laste og losse containere ude i bygderne. Containerne forbliver i stedet om bord, hvor der foran en af rækkerne med containerceller er gjort plads til at tømme og stuve det gods, der er taget om bord med skibets egen kran, i containerne.

For reefergods til og fra bygderne betyder den gennemgående containerisering ikke alene en effektivisering af selve godshåndteringen, men også et kvalitetsløft med en mere intakt kølekæde med færre omladninger undervejs. Kæden kan i princippet strække sig fra en afsender et sted i Centraleuropa til eksempelvis Nuugaatsiaq mere end 500 sømil oppe ad vestkysten.


Konventionelle, afprøvede teknologier

Derudover repræsenterer de fire nye skibe i kysttrafikken mere end tre årtiers teknologisk udvikling i forhold til de bygde- og kystskibe, de skal erstatte. Grundideen i rederiets flådefornyelsesprojekt på kysterne er imidlertid ikke at bygge teknisk set meget avancerede skibe. Snarere skibe med konventionelle, afprøvede teknologier til et arktisk fartområde, der både klimamæssigt og geografisk er udfordrende. Og hvor fjerntliggende samfund har Royal Arctic Lines skibe som livline, hvorfor driftssikkerhed er altafgørende.

Men på trods af konventionelt maskineri og drivline bliver de fire bygde- og kystskibe dog langt mere manøvredygtige og får større output til issejlads og indhentelse af forsinkelser end de ældre skibe. Alle fire skibe får således både agter- og bovthruster, hvor de gamle skibe alene havde bovthruster.

Ydermere får nybygningerne dynamic positioning, som skal lette de laste- og losse-operationer, der finder sted ude i bygderne, hvor der ikke kan lægges til kaj. Og netop turnaround-tiden mindskes yderligere mange steder ved, at skibene nu hver har en kran, der kan række ud over stævnen til brug de steder, skibene bare lige kan stikke næsen indenfor, om man så må sige.