En tagbrand i det gamle Experimentarium i Hellerup, nord for København, fik uheldige konsekvenser for de 14 medarbejdere i XO Shipping. Med kontor i stueetagen blot få meter fra branden blev medarbejderne hurtigt evakueret og arbejder nu fra mindre optimale rammer.
”Vi er nu oppe at køre igen, men vi kommer ikke tilbage til det gamle kontor,” siger Christian Levin, direktør og stifter af XO Shipping, til Søfart.