De usædvanlige hændelser i forbindelse med 'Maersk Tigris'’ tvungne omdirigering fra passage i Hormuz-strædet til nu at ligge for anker ved den iranske havneby Bandar Abbas, følger efter en lige så usædvanlig og uforklarlig Maersk Line-oplevelse i samme farvand.
Ifølge senior presseofficer i Maersk Line Michael Storgaard blev det amerikanskflagede og Mærsk-ejede containerskib ’Maersk Kensington’ fredag den 24. oppasset af hele fire mindre fartøjer, som man vurderer til at være iranske flådefartøjer.
Læs også:
Rickmers om 'Maersk Tigris': Vi er meget bekymrede for udviklingen
Iran affyrer advarselsskud og tilbageholder 'Maersk Tigris'
”De fire kanonbåde kom helt tæt på skibet, og hele forløbet tog tyve minutter, fra man så skibene, til de kom helt tæt på og siden sejlede videre,” siger Michael Storgaard og tilføjer, at der ikke var kommunikation mellem 'Maersk Kensington' og de fire fartøjer.
Han vurderer, at den slags hændelser er ganske usædvanlige, og han erindrer ikke at have oplevet noget lignende i det, der officielt er anerkendt som internationalt farvand for skibe i passage gennem det smalle Hormuz-stræde mellem Iran og Oman ved indgangen til den Persiske Golf. Hændelserne får dog ikke konsekvenser for Maersk Lines operation indtil videre.
Alle skal være på vagt
I det danske maritime sikkerhedsanalysehus Risk Intelligence har man også bemærket de to hændelser med iransk indblanding.
I et kort svar til Søfart skriver direktør Hans Tino Hansen, at hændelser med opbringning af handelsskibe i Hormuz-strædet er ganske usædvanlige, men hændelserne får dog ikke selskabet til at hæve trusselsvurderigen for skibe i strædet.
”Det er klart, at efter to incidents i denne uge, at så er der stor fokus på sikkerheden, og alle skal være på vagt over iranske militære fartøjer, men vi vurderer ikke, at det er en generel optrapning i trusselsbilledet på kort sigt, med mindre det medfører utilsigtede konfrontationer mellem USA og Iran."
Har I rapporter om, hvorfor det skete?
”Vores bud er, at det er interne, iranske forhold, der har udløst opbringningen. At det er hardliners, der bruger denne hændelse til at presse de forhandlingsvenlige i Iran gennem anvendelse af Revolutionsgarden,” skriver Hans Tino Hansen til Søfart.
'Maersk Kensington' sejler på en ruten mellem den Persiske Golf og Middelhavet, og ifølge Michael Storgaard hindrede fredagens hændelse ikke skibets operation. Skibet har siden været i Mumbai, Indien og er nu på vej tilbage over det Arabiske Hav mod Salalah i Oman.
Skibet er på 6.188 TEU og leveret fra det koreanske værft Hanjin Heavy Industries and Construction i 2007.