23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

DET SKREV MAN UGE 19: Kongeligt besøg og grænseoverskridende handling

SØFART TILBAGEBLIK:
Annonce
For 50 år siden

…Foreningen til Søfartens Fremmes protektor, Hans Majestæt Kong Frederik IX, deltog i april i et af foreningen arrangeret foredrag af kaptajn G.J. Frisland omkring det danskejede kreaturskib ’Al Kuwait’s hævning i Kuwait. Hævningen var meget speciel, idet den blev udført efter ide af ingeniør Karl Krøyer, Aarhus, der foreslog, at man pumpede millioner af små opdriftsivrige plastikkugler ind i skroget. Foredraget om den succesfulde indsats ledsagedes af en farvedokumentarfilm produceret af selskabet af Ib Dam Film.

…Nakskov Skibvsærft har søsat sin nybygning nr. 175 - nemlig et nyt hurtigtgående fragtskib til Rederiet Ove Skou. Det gælder en åben / lukket shelterdækker på 7.000 / 9.750 t.dv., der får navnet ’Jytte Skou’. Skibet bygges efter alle moderne principper med bl.a. hydrauliske luger, truckkørsel på mellemdæk m.v. Maskineriet er en B&W 762-VT2BF-140 til 8.400 hk og 17,5 knobs fart i fuldt lastet tilstand.

Kilde: Søfart nr. 3, 1965 og Vikingen nr. 5, 1965

Redigeret af Erik Brandt-Jensen

For 25 år siden
…Norske redere har øjne for DIS og EF og mulighederne for at kombinere / jonglere med tingene. Aktuelt er det skibsreder Mikkal Myklebusthaug i Fondnes, der som første udenlandske reder har sat et skib i DIS via nyoprettet dansk selskab. Fordelen ved den manøvre er bl.a., at skibet nu kan sejle uhindret på Norge – ligesom NIS-skibe (men ikke DIS-skibe) kan gøre det i Danmark.

…Søslaget på Kattegat udkæmpes til sidste mand – i Folketinget. S, SF og CD vil have en afstemning om salg af færgerne ’Peder Paars’ og Niels Klim’ til den pris på 740 mio. kroner, som Stena Line har erklæret sig parat til at betale. Stena Line ønsker ikke at oplyse, hvor færgerne skal sættes ind.

…Kommentarerne flyver hastigt i kølvandet på færgekatastrofen om bord på ’Scandinavian Star’ – alt imens politiundersøgelser og søforklaringer med videre kører løs. Branden skønnes nu næsten med sikkerhed påsat, og det påkalder sig bl.a. gisninger om forsikringssvig, mens der sideløbende diskuteres behov for endog meget skrappere sikkerhedsregler på især passagerskibe.

…’Svanø’ bliver navnet på en nyindkøbt færge til Livø-overfarten. Og der bliver tale om en bedaget afløser for færgen ’Bjørnsholm’, der er solgt til Ringkøbing. Afløseren er købt i Norge som ’Svanøy’ af Fylkebaatene i Sogn og Fjord. Den er bygget i Risør i 1961 og har en kapacitet på 150 passagerer og 16 personbiler.

…ØK og ScanDutch meldes på ny i færd med omlægninger efter at de to øvrige nordiske deltagere, Wilm. Wilhelmsen, Norge, og svenske Transatlantic meldes på vej ud af ScanDutch, mens hollandske Nedlloyd og franske CGM gerne vil styrke deres repræsentation. ØK spås muligvis at ville gå enten alene eller tættere på de gamle relationspartnere hos britiske P&O og Ben Line, der for deres del har trukket sig fra samsejlingen Trio.

…Mellem 15 og 20 mia. dollars. Det er, hvad det just nu skønnes at ville koste at fjerne og skrotte de nu over 1.000 faste offshoreinstallationer, der står til søs. Men hvem skal betale – staterne eller koncessionshaverne? Og hvad bliver kravene – nationale eller internationale?
…Fra ”Efterretninger for Søfarende” meldes følgende udsagn: De gule lystønder på ovennævnte positioner 1- 7 , som afmærkende ”Grænselinjen BRD / DDR” er inddraget. En mur var faldet. Også helt ude til søs.

Kilde: Søfart nr. 17, 1990
Redigeret af Erik Brandt-Jensen

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.075|