Julen 1955 havde jeg bedt mine forældre om at få lov til at holde jul og nytår i Holbæk, fordi det måske var min sidste jul og nytår hjemme i Holbæk i mange år, så sådan blev det. Forude ventede dog ført realeksamen, der fandt sted tidligt om foråret. Det blev hurtigt februar og skriftlige prøver, og da de var overstået var det vigtigste klaret, og jeg vidste, at jeg med mine gode talegaver nok skulle klare den mundtlige eksamen.
Jeg fik nu sat et brev sammen til JL’s mandskabs afdeling om, at jeg var klar til hyre den 1. maj 1956. Jeg fik hurtigt svar fra rederiet om, at jeg skulle få lavet en lægeattest, en synsprøve attest og en søfartsbog. Jeg gik straks ned til havnemester Mortensen på havnekontoret, og han fortalte mig at jeg ikke kunne få søfartsbog uden at jeg havde en hyre, men jeg kunne ikke få en hyre uden at jeg havde en søfartsbog. Gode råd om at det kan være svært at få en hyre…
Hønen eller ægget
Mortensen fortalte mig dog at jeg skulle prøve at få en hyre på et af de småskibe der jævnligt kom til Holbæk. Jeg kørte nu hen på havnen, og der var jeg heldig at galeasen ’Maj-Brith’ lige var ved at komme ind. Så jeg hjalp til med at fortøje, og gik om bord, hvor jeg snakkede med skipperen om jeg ikke kunne få en hyre, når jeg var færdig med eksamen, men at jeg nødvendigvis skulle have en søfartsbog først.
Jeg fik nu en seddel med hen til havnemesteren, hvor der stod, at jeg havde fået hyre som dæksdreng, når jeg var færdig med eksamen. Den var godkendt, så jeg skulle nu bare få lavet et pasbillede. Så mig hjem til min mor og få min mørkeblå sømands sweater på og af sted til fotografen, der kunne have billedet færdig på tre dage.
Jeg kunne nu roligt vente til den mundtlige eksamen, men jeg havde også travlt med maskinmester Kjeldsmann, der stadig hørte mig i forskellige ting på et skib. Han sagde at det var vigtigt at vide en del, så jeg ikke blev til grin hos den øvrige besætning, om for eksempel ikke at hente en kompasrose, et vindøje og andre mærkelige ting, men også, at der VAR noget der hed dørk, skot, dæk, dørkklud, dørkspand, bakstørn, og flere andre finurlige ting.
Den store psykologiprøve
Jeg fik nu min søfartsbog, så nu var det bare med at få realeksamen i hus. Vi havde mundtlig eksamen resten af februar måned og et stykke ind i marts, men det gik stille og roligt og eksamen kom i hus med efterfølgende afslutningsfest, dans og det hele. Derefter var det good bye Ruth til Tidemannsvejens Mellem og Realskole i Holbæk.
Jeg var begyndt at pakke lidt ting jeg skulle have med på mit første job. Onkel Axels køjesæk var pakket med dyne, to hovedpuder, sengelinned og håndklæder, lidt arbejdstøj og sko, så var den køjesæk fuld og jeg havde så en gammel kuffert til tøj og andre fornødenheder som var nødvendigt for en tur ud i det blå ukendte.
Da vi nu var midt i april kontaktede jeg JL. Og den 20. april fik jeg brev om at pga. den på det tidspunkt ulovlige sømandsstrejke, var min psykologiske prøve i København udsat, men jeg skulle høre nærmere, så snart forholdene tillod det. Og 1. maj kom der så brev fra JL om, at jeg skulle møde på Universitetets psykologiske laboratorium fredag den 4. maj kl. 0830. Mødet ville slutte ca. kl. 17 – 18.
Tredjegradsforhør – og Banko!
Der var mange andre mødt op. Om formiddagen var det skriftlige prøver, jeg husker ikke hvad de gik ud på, men til middag fik jeg at vide at mine prøver var gode nok og om eftermiddagen skulle vi ind til psykolog for en samtale. Det var min tur kl.1500, og det var en kvindelig psykolog, der havde mig i forhør.
Hun spurgte om en masse ting, jeg ikke rigtig kan huske noget om, men jeg tænkte, at det dog var en masse mærkeligt, de skulle vide, for at man kunne komme ud og sejle. Bl..a ville hun vide, hvor tit jeg havde været kødeligt sammen med en pige, men det havde jeg jo til gode, og jeg ville bare gerne ud og sejle.” Tak,” sagde hun, jeg var nu færdig så jeg måtte gerne rejse hjem igen.
Jeg var så tidlig færdig at jeg kunne nå at komme ind på J L’s mandskabskontor for at høre om hyre. Der var allerede en tirsdag den 8. maj - om jeg kunne være klar til det. Ja tak! Jeg skulle bare hjem efter mit tøj, så var jeg klar.
Kurs mod ’Lilian Dan’
Hyren var som dreng i s/s ’Lilian Dan’, og den ville være i København tirsdag aften og jeg skulle ringe ind til kontoret mandag, for at høre nærmere. Mandag fik jeg at vide at jeg skulle møde tirsdag kl. 20 på Windings bådemandskontor på Nordre Toldbod, og jeg fik også at vide at sømandsstrejken var slut, så jeg skulle ikke have køjetøj og linned med.
Jeg fik nu kun en hovedpude og betræk og 2 håndklæder pakket ned i køjesækken og så alt mit tøj oven på, så jeg slap for kufferten. Jeg havde nu pakket færdigt og tirsdag den 8. maj 1956 kl. 1730 tog min mor, far og jeg ekspressen til København. KL. 2000 Var vi på Nordre Toldbod, hvor vi fik at vide at ’Lilian Dan’ var et par timer forsinket, så vi kunne få en kop kaffe og et stykke kage og spise vores madpakke i ventetiden.
Tak for det sagde min far og ville betale, men ikke tale om. Det skulle vi ikke betale noget for. Jeg var mange år senere skipper på mange coastere der anløb København og bådmændene fik altid en flaske eller cigaretter som tak for god behandling. Bådmændene var nu ved at laste proviant i en åben motorbåd, der skulle sejle os ud på reden, når ’Lilian Dan’ var ankret.
Straks i arbejde
Der var lige kommet et telegram om at det ville ske kl. 2200, det var jo før VHFens tid, så det blev besluttet at sejle ud kl. 2130, det var fint vejr og stadig lidt lyst, så min mor og far fik lov at sejle med der ud. Vi var alongside skibet, da de var ved at fire falderebet ned. Hurtigt om bord, hvor jeg blev modtaget af hovmesteren, der skulle være min chef. Han fik mine papirer, som han ville aflevere på broen.
Jeg blev nu præsenteret for kokken, en af matroserne og salondrengen Kaj Petersen fra Kolding. Han viste mig nu op på vores kammer, så jeg kunne få mit arbejdstøj på, vi skulle nemlig fluks ned og bære proviant på plads. Det var nu blevet mørkt og proviant båden var udlosset og klar til at sejle tilbage til Nordre Toldbod. Mine forældre havde været oppe og sige goddag til kaptajnen og 1. styrmand (nutidens overstyrmand). Så det blev til et hastigt farvel forældre, farvel Danmark og goddag verden, goddag eventyr. Og så få hyre for det.
Fortsættes
Jeg fik nu sat et brev sammen til JL’s mandskabs afdeling om, at jeg var klar til hyre den 1. maj 1956. Jeg fik hurtigt svar fra rederiet om, at jeg skulle få lavet en lægeattest, en synsprøve attest og en søfartsbog. Jeg gik straks ned til havnemester Mortensen på havnekontoret, og han fortalte mig at jeg ikke kunne få søfartsbog uden at jeg havde en hyre, men jeg kunne ikke få en hyre uden at jeg havde en søfartsbog. Gode råd om at det kan være svært at få en hyre…
Hønen eller ægget
Mortensen fortalte mig dog at jeg skulle prøve at få en hyre på et af de småskibe der jævnligt kom til Holbæk. Jeg kørte nu hen på havnen, og der var jeg heldig at galeasen ’Maj-Brith’ lige var ved at komme ind. Så jeg hjalp til med at fortøje, og gik om bord, hvor jeg snakkede med skipperen om jeg ikke kunne få en hyre, når jeg var færdig med eksamen, men at jeg nødvendigvis skulle have en søfartsbog først.
Jeg fik nu en seddel med hen til havnemesteren, hvor der stod, at jeg havde fået hyre som dæksdreng, når jeg var færdig med eksamen. Den var godkendt, så jeg skulle nu bare få lavet et pasbillede. Så mig hjem til min mor og få min mørkeblå sømands sweater på og af sted til fotografen, der kunne have billedet færdig på tre dage.
Jeg kunne nu roligt vente til den mundtlige eksamen, men jeg havde også travlt med maskinmester Kjeldsmann, der stadig hørte mig i forskellige ting på et skib. Han sagde at det var vigtigt at vide en del, så jeg ikke blev til grin hos den øvrige besætning, om for eksempel ikke at hente en kompasrose, et vindøje og andre mærkelige ting, men også, at der VAR noget der hed dørk, skot, dæk, dørkklud, dørkspand, bakstørn, og flere andre finurlige ting.
Den store psykologiprøve
Jeg fik nu min søfartsbog, så nu var det bare med at få realeksamen i hus. Vi havde mundtlig eksamen resten af februar måned og et stykke ind i marts, men det gik stille og roligt og eksamen kom i hus med efterfølgende afslutningsfest, dans og det hele. Derefter var det good bye Ruth til Tidemannsvejens Mellem og Realskole i Holbæk.
Jeg var begyndt at pakke lidt ting jeg skulle have med på mit første job. Onkel Axels køjesæk var pakket med dyne, to hovedpuder, sengelinned og håndklæder, lidt arbejdstøj og sko, så var den køjesæk fuld og jeg havde så en gammel kuffert til tøj og andre fornødenheder som var nødvendigt for en tur ud i det blå ukendte.
Da vi nu var midt i april kontaktede jeg JL. Og den 20. april fik jeg brev om at pga. den på det tidspunkt ulovlige sømandsstrejke, var min psykologiske prøve i København udsat, men jeg skulle høre nærmere, så snart forholdene tillod det. Og 1. maj kom der så brev fra JL om, at jeg skulle møde på Universitetets psykologiske laboratorium fredag den 4. maj kl. 0830. Mødet ville slutte ca. kl. 17 – 18.
Tredjegradsforhør – og Banko!
Der var mange andre mødt op. Om formiddagen var det skriftlige prøver, jeg husker ikke hvad de gik ud på, men til middag fik jeg at vide at mine prøver var gode nok og om eftermiddagen skulle vi ind til psykolog for en samtale. Det var min tur kl.1500, og det var en kvindelig psykolog, der havde mig i forhør.
Hun spurgte om en masse ting, jeg ikke rigtig kan huske noget om, men jeg tænkte, at det dog var en masse mærkeligt, de skulle vide, for at man kunne komme ud og sejle. Bl..a ville hun vide, hvor tit jeg havde været kødeligt sammen med en pige, men det havde jeg jo til gode, og jeg ville bare gerne ud og sejle.” Tak,” sagde hun, jeg var nu færdig så jeg måtte gerne rejse hjem igen.
Jeg var så tidlig færdig at jeg kunne nå at komme ind på J L’s mandskabskontor for at høre om hyre. Der var allerede en tirsdag den 8. maj - om jeg kunne være klar til det. Ja tak! Jeg skulle bare hjem efter mit tøj, så var jeg klar.
Kurs mod ’Lilian Dan’
Hyren var som dreng i s/s ’Lilian Dan’, og den ville være i København tirsdag aften og jeg skulle ringe ind til kontoret mandag, for at høre nærmere. Mandag fik jeg at vide at jeg skulle møde tirsdag kl. 20 på Windings bådemandskontor på Nordre Toldbod, og jeg fik også at vide at sømandsstrejken var slut, så jeg skulle ikke have køjetøj og linned med.
Jeg fik nu kun en hovedpude og betræk og 2 håndklæder pakket ned i køjesækken og så alt mit tøj oven på, så jeg slap for kufferten. Jeg havde nu pakket færdigt og tirsdag den 8. maj 1956 kl. 1730 tog min mor, far og jeg ekspressen til København. KL. 2000 Var vi på Nordre Toldbod, hvor vi fik at vide at ’Lilian Dan’ var et par timer forsinket, så vi kunne få en kop kaffe og et stykke kage og spise vores madpakke i ventetiden.
Tak for det sagde min far og ville betale, men ikke tale om. Det skulle vi ikke betale noget for. Jeg var mange år senere skipper på mange coastere der anløb København og bådmændene fik altid en flaske eller cigaretter som tak for god behandling. Bådmændene var nu ved at laste proviant i en åben motorbåd, der skulle sejle os ud på reden, når ’Lilian Dan’ var ankret.
Straks i arbejde
Der var lige kommet et telegram om at det ville ske kl. 2200, det var jo før VHFens tid, så det blev besluttet at sejle ud kl. 2130, det var fint vejr og stadig lidt lyst, så min mor og far fik lov at sejle med der ud. Vi var alongside skibet, da de var ved at fire falderebet ned. Hurtigt om bord, hvor jeg blev modtaget af hovmesteren, der skulle være min chef. Han fik mine papirer, som han ville aflevere på broen.
Jeg blev nu præsenteret for kokken, en af matroserne og salondrengen Kaj Petersen fra Kolding. Han viste mig nu op på vores kammer, så jeg kunne få mit arbejdstøj på, vi skulle nemlig fluks ned og bære proviant på plads. Det var nu blevet mørkt og proviant båden var udlosset og klar til at sejle tilbage til Nordre Toldbod. Mine forældre havde været oppe og sige goddag til kaptajnen og 1. styrmand (nutidens overstyrmand). Så det blev til et hastigt farvel forældre, farvel Danmark og goddag verden, goddag eventyr. Og så få hyre for det.
Fortsættes
BREAKING