Sovjet-styret havde næppe havvindmøller eller betonelementer til københavnske byggeprojekter i tankerne, da kammeraterne i 1986 opførte Sassnitz Havn i det daværende DDR.
Selvom havnen stadig håndterer akselskift på togvogne, der skal sejles fra vestlige skinnebredder mod østlige ditto eller den anden vej rundt, står andre forretningsområder højere på dagsordenen i dag. Som eksempelvis produktion og udskibning af betonelementer til det københavnske metrobyggeri og betjening af offshore vind-industrien.
”Tilbage i 2010 investerede vi næsten 30 mio. euro i en offshore vind-terminal på 60.000 kvm.,” siger Harm Sievers, adm. direktør i Sassnitz Havn.
Bremer Rederei overvejer Sassnitz
Investeringen trak omgående det tyske energiselskab ENBW og Siemens til Sassnitz, der i dag fungerer som offshore vind-hub, og da Søfart kigger forbi, er Hochtiefs jackup-fartøj ’Vidar’ med en løftekapacitet på 1200 tons ved at laste vinger og tårne til nogle af de 80 3,6 MW-møller, der skal udgøre Baltic II-feltet.
Senere på året åbner Eon et O&M-center i et nyt område af havnen, og derudover er også Bremer Rederei, der allerede bevæger sig i dansk offshore vind-territorium i Nordsøen, på vej til at etablere sig i Sassnitz.
”Brugen af Sassnitz som en hub betyder, at alle monopæle, transition-stykker og så videre skal importeres hertil fra et sted i Europa, og det er selvfølgelig interessant for os,” siger Arne Ehlers, adm. direktør i Bremer Rederei.
Kigger mod Danmark
For Sassnitz Havn rækker ambitionerne dog længere end til de tyske offshore vind-projekter i Østersøen.
”Nu kigger vi også mod den danske kystlinje,” siger adm. direktør Harm Sievers og tilføjer, at det i særdeleshed er Kriegers Flak-projektet, der er i sigte.
Kriegers Flak ligger i nærheden af Baltic II, omtrent halvvejs mellem Trelleborg i Skåne og den tyske ø Rügen, hvor Sassnitz ligger. Feltet er særligt i den forstand, at både Danmark, Sverige og Tyskland har en andel af det.
Det danske område fordeler sig over 180 kvadratkilometer, og med 600 MW vil det blive Danmarks største offshore vind-park, når den står færdig i 2020. Det vurderes, at Kriegers Flak kan opnå en samlet kapacitet på 1600 MW, og i Sassnitz vil man ikke nøjes med den tyske del.
Tror på fair chance for at komme til
”Vi ser også potentiale i det danske og det sydsvenske territorium, for vi har det hele her. Vi har en CTV-havn, vi har en installations-hub og vi kan betjene jackup-fartøjer, og derfor tror vi, at vi har en fair chance for at komme i spil til både den danske, den tyske og den svenske del af Kriegers Flak,” siger Harm Sievers.
Hvad gør jer til en bedre base for O&M end en dansk havn som eksempelvis Rønne?
”Det vil jeg ikke være dommer over. Da vi investerede i vores faciliteter, skelede vi ikke til andre havne, vi arbejdede bare hurtigt og tilbød os til industrien, som rykkede ind med det samme.”
Selvom Esbjerg i kraft af blandt andet faciliteterne til at samle møllekomponenter er det store forbillede for offshore vind-havne, rækker ambitionerne dog ikke så langt i Sassnitz.
”I Østersøen afhænger det meste af, hvad den tyske regering foretager sig, og der er ikke på samme måde flere forskellige spillere, som der er ud til Nordsøen. Det er på en måde vores byrde,” siger Harm Sievers.
Læs mere:
Selvom havnen stadig håndterer akselskift på togvogne, der skal sejles fra vestlige skinnebredder mod østlige ditto eller den anden vej rundt, står andre forretningsområder højere på dagsordenen i dag. Som eksempelvis produktion og udskibning af betonelementer til det københavnske metrobyggeri og betjening af offshore vind-industrien.
”Tilbage i 2010 investerede vi næsten 30 mio. euro i en offshore vind-terminal på 60.000 kvm.,” siger Harm Sievers, adm. direktør i Sassnitz Havn.
Bremer Rederei overvejer Sassnitz
Investeringen trak omgående det tyske energiselskab ENBW og Siemens til Sassnitz, der i dag fungerer som offshore vind-hub, og da Søfart kigger forbi, er Hochtiefs jackup-fartøj ’Vidar’ med en løftekapacitet på 1200 tons ved at laste vinger og tårne til nogle af de 80 3,6 MW-møller, der skal udgøre Baltic II-feltet.
Senere på året åbner Eon et O&M-center i et nyt område af havnen, og derudover er også Bremer Rederei, der allerede bevæger sig i dansk offshore vind-territorium i Nordsøen, på vej til at etablere sig i Sassnitz.
”Brugen af Sassnitz som en hub betyder, at alle monopæle, transition-stykker og så videre skal importeres hertil fra et sted i Europa, og det er selvfølgelig interessant for os,” siger Arne Ehlers, adm. direktør i Bremer Rederei.
Kigger mod Danmark
For Sassnitz Havn rækker ambitionerne dog længere end til de tyske offshore vind-projekter i Østersøen.
”Nu kigger vi også mod den danske kystlinje,” siger adm. direktør Harm Sievers og tilføjer, at det i særdeleshed er Kriegers Flak-projektet, der er i sigte.
Kriegers Flak ligger i nærheden af Baltic II, omtrent halvvejs mellem Trelleborg i Skåne og den tyske ø Rügen, hvor Sassnitz ligger. Feltet er særligt i den forstand, at både Danmark, Sverige og Tyskland har en andel af det.
Det danske område fordeler sig over 180 kvadratkilometer, og med 600 MW vil det blive Danmarks største offshore vind-park, når den står færdig i 2020. Det vurderes, at Kriegers Flak kan opnå en samlet kapacitet på 1600 MW, og i Sassnitz vil man ikke nøjes med den tyske del.
Tror på fair chance for at komme til
”Vi ser også potentiale i det danske og det sydsvenske territorium, for vi har det hele her. Vi har en CTV-havn, vi har en installations-hub og vi kan betjene jackup-fartøjer, og derfor tror vi, at vi har en fair chance for at komme i spil til både den danske, den tyske og den svenske del af Kriegers Flak,” siger Harm Sievers.
Hvad gør jer til en bedre base for O&M end en dansk havn som eksempelvis Rønne?
”Det vil jeg ikke være dommer over. Da vi investerede i vores faciliteter, skelede vi ikke til andre havne, vi arbejdede bare hurtigt og tilbød os til industrien, som rykkede ind med det samme.”
Selvom Esbjerg i kraft af blandt andet faciliteterne til at samle møllekomponenter er det store forbillede for offshore vind-havne, rækker ambitionerne dog ikke så langt i Sassnitz.
”I Østersøen afhænger det meste af, hvad den tyske regering foretager sig, og der er ikke på samme måde flere forskellige spillere, som der er ud til Nordsøen. Det er på en måde vores byrde,” siger Harm Sievers.
Læs mere: