23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Ex-OW-mand bag Dan-Bunkerings nye nordamerikanske fremstød

UGENS JOBPROFIL: Med en fortid hos OW Bunker i Houston er Mads Buchwald rykket nordpå som ny mand for Dan-Bunkering i Stamford, Connecticut, i USA.
Annonce
Dan-Bunkering har udvidet sit amerikanske ”territorium” med nyt kontor i Stamford, Connecticut. Og til at varetage den post har man udset sig en erfaren herre udi det amerikanske. Det gælder Mads Buchwald, der i Houston var med til at starte OW Bunkers premierekontor på de kanter i 2012.
 
Baggrunden er nordjysk, nærmere bestemt med Hjørring som opvækststed. Men det behøver man ikke blive hjemmefødning af som mand, selv om nyere befolkningsanalyser viser, at det er mændene fra de kanter, der bliver, mens kvinder rejser væk. Det gjaldt i hvert fald ikke for Mads Buchwald, der tidligt fattede stor interesse for det amerikanske, og som da også er faldet rigtigt godt til rette på den anden side af dammen.  
 
Og faktisk endnu mere i Stamford og det nordlige USA's varierede klima end i sydens mere ensformige varme i Houston og Texas.  Og især fordi det er et super sted at udøve sit virke i en branche, han i den grad brænder for.
 
Hvad er det, der trækker ved udlandet – og især USA?
 
”Jeg har altid haft et godt øje til USA og den amerikanske livsstil, så det var slet ikke svært at sige ja, da jeg sammen med min kollega Hans Staal blev bedt om at starte OW's kontor i Houston i 2012. Men når det er sagt, så var min første ”udmønstring” i Sydafrika også meget givende, så det er generelt nok sådan, at jeg godt kan lide at prøve kræfter med nye steder. Og det gælder heldigvis også min bedre halvdel, der både var med dernede og har været med på hele turen herovre – og nu med søn på 15 måneder på toppen.”
 
”Vi er dog for nærværende stadigt indstillet på, at vi vender snuden hjemad på et tidspunkt. Men det bliver tidligst om en fem års tid, så til den tid kan det jo være, at vi har ændret mening. Ikke mindst med baggrund i, at vi nu har en søn, der har dobbelt statsborgerskab, og som får sin tidlige barndom herovre. Men frem for alt er det her jo også en dedikation til Dan-Bunkering og et nyt projekt, så det skal tage den tid, det tager.”
 
Hvad er det så, der tiltaler dig ved netop denne branche?
 
”Et samspil af faktorer. Ikke to dage er ens. Hver dag man vågner, aner man ikke, hvad den bringer. Altså bortset fra, at det gælder bunkerforretninger, kan man sige. Og det er en særdeles spændende branche at agere i, synes jeg. Og selv om jeg måske ikke har så meget sammenligningsgrundlag fra andre brancher at gøre med, så føler jeg mig helt hjemme her og kan ikke rigtigt se mig selv søge andre veje.”
 
”En anden faktor er, at det er en branche, hvor man har med mennesker at gøre, selv om det er olie, det handler om. Og jeg kan rigtigt godt lide at snakke med folk og runde andre kulturer den vej rundt. Uanset om vi snakker forretningskulturer eller de mere geografisk orienterede. Og det giver bunkerbranchen sandt at sige god mulighed for. Det ene øjeblik taler du med en i New York, og næste øjeblik er du i Thailand. Man skal jo ikke tage fejl af, at selv om jeg har sæde i Connecticut eller Middelfart, så handler jeg og vi globalt hele tiden.”
 
Hvordan var skiftet fra Houston til netop Stamford og Connecticut?

 
”Ja, her snakker vi jo om det faktum, at man kan sammenligne det med at flytte fra Spanien til Danmark. USA ER et stort land, og det er ikke kun kilometerne, der gør en forskel. Der er en markant anden livsstil og branchetilgang her, end der er i Texas. Dernede er man skam professionelle nok, men tempoet heroppe er noget mere aggressivt, kan man sige.”
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.203|instance-web03