Det gav i ugens løb anledning til stor kritik i den maritime branche, da det kom frem, at forsvarsminister Nicolai Wammen vil udbyde syvårs-rammeaftaler i EU for vedligeholdelse af det danske søværns 53 fartøjer. En praksis, Danmark, ifølge brancheorganisationen Danske Maritime, i så fald vil blive det første land til at føre ud i livet.
Mens andre EU-lande benytter sig af en paragraf i Rom-traktaten, der gør det muligt for det offentlige at undlade at udbyde store entrepriser uden for landets grænser, hvis det strider imod vigtige nationale interesser, lægger forsvarsministeren nu op til, at Danmark går enegang.
Danmark skal således, som eneste EU-land, undlade at benytte sig af traktatens kattelem i forhold til EU's bestræbelser på konkurrenceudsættelse på tværs af grænserne.
Det kalder Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime, for en både uklog og helt unødvendig overimplementering.
Danske værfter op imod andre landes statskasser
”Der skal ikke være tvivl om, at vi er tilhængere af fri konkurrence, men det bliver der ikke tale om her. Vores medlemmer vil komme op imod enten statsejede eller statsstøttede værfter og dermed miste opgaver,” siger Jenny N. Braat til Søfart.
Hun peger også på mere langsigtede konsekvenser, der kommer til at række ud over brancheorganisationens medlemmer, og som kan give sikkerhedspolitiske udfordringer for samfundet.
”Det handler om at vedligeholde og bevare kompetencerne på værfterne i Danmark. Gør vi ikke det, forsvinder de ganske enkelt, og vi bliver afhængige af andre landes værftskapaciteter for at holde Søværnets skibe sejlende. Ønsker vi det?”
Know-how på danske værfter er værdifuld
Jenny N. Braat fortæller, at England i disse år har erkendt vigtigheden af at vedligeholde kompetencer og værftskapacitet. Her sikrer man ganske enkelt løbende, at man fordeler vedligeholdelsesopgaver fra The Royal Navy ud på landets værfter, vel vidende at der i 2022 allerede nu er planlagt kontrahering af ny flådetonnage.
Faaborg Værft har i 25 år utallige gange deltaget i vedligeholdelsen af Søværnets flåde, og værftets direktør, Jan Mortensen, frygter også for konsekvenserne af forsvarsministerens initiativ.
”Jeg er bange for, at det her er juraen, der har taget over. Det er ikke længere et spørgsmål om at vedligeholde et skib på den bedst mulige måde. Vi har opbygget stor erfaring med opgaverne for Søværnet, både i forhold til samarbejdet med deres folk og organisation, og specifikt i forhold til skibene. Det risikerer man nu at sætte over styr,” siger Jan Mortensen.
Konsekvenser af at være klassens artige dreng
Formanden for Centralforeningen for Stampersonel, Jesper K. Hansen, er én af de stemmer fra Forsvarets egne rækker, som i ugens løb også har ytret sig kritisk i forhold til planer om at sende vedligeholdelsen af Søværnets skibe i EU-udbud.
”Som repræsentant for Forsvaret forstår jeg ikke, at man vil have skibe med sensitivt udstyr liggende rundt på værfter alle mulige steder. Og som fagforeningsmand generelt har jeg svært ved at se den arbejdsmarkedsmæssige idé i, at man vil være klassens artige dreng og gå allerforrest i konkurrenceudsættelsen i Europa,” siger Jesper K. Hansen til Søfart.
”Det strider ganske enkelt imod regeringens udkantspolitik, når man ser på de mulige konsekvenser med tab af arbejdspladser på de danske værfter, som jo stort set alle er placeret netop i selvsamme udkantsområder af landet,” påpeger Jesper K. Hansen.
Mens andre EU-lande benytter sig af en paragraf i Rom-traktaten, der gør det muligt for det offentlige at undlade at udbyde store entrepriser uden for landets grænser, hvis det strider imod vigtige nationale interesser, lægger forsvarsministeren nu op til, at Danmark går enegang.
Danmark skal således, som eneste EU-land, undlade at benytte sig af traktatens kattelem i forhold til EU's bestræbelser på konkurrenceudsættelse på tværs af grænserne.
Det kalder Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime, for en både uklog og helt unødvendig overimplementering.
Danske værfter op imod andre landes statskasser
”Der skal ikke være tvivl om, at vi er tilhængere af fri konkurrence, men det bliver der ikke tale om her. Vores medlemmer vil komme op imod enten statsejede eller statsstøttede værfter og dermed miste opgaver,” siger Jenny N. Braat til Søfart.
Hun peger også på mere langsigtede konsekvenser, der kommer til at række ud over brancheorganisationens medlemmer, og som kan give sikkerhedspolitiske udfordringer for samfundet.
”Det handler om at vedligeholde og bevare kompetencerne på værfterne i Danmark. Gør vi ikke det, forsvinder de ganske enkelt, og vi bliver afhængige af andre landes værftskapaciteter for at holde Søværnets skibe sejlende. Ønsker vi det?”
Know-how på danske værfter er værdifuld
Jenny N. Braat fortæller, at England i disse år har erkendt vigtigheden af at vedligeholde kompetencer og værftskapacitet. Her sikrer man ganske enkelt løbende, at man fordeler vedligeholdelsesopgaver fra The Royal Navy ud på landets værfter, vel vidende at der i 2022 allerede nu er planlagt kontrahering af ny flådetonnage.
Faaborg Værft har i 25 år utallige gange deltaget i vedligeholdelsen af Søværnets flåde, og værftets direktør, Jan Mortensen, frygter også for konsekvenserne af forsvarsministerens initiativ.
”Jeg er bange for, at det her er juraen, der har taget over. Det er ikke længere et spørgsmål om at vedligeholde et skib på den bedst mulige måde. Vi har opbygget stor erfaring med opgaverne for Søværnet, både i forhold til samarbejdet med deres folk og organisation, og specifikt i forhold til skibene. Det risikerer man nu at sætte over styr,” siger Jan Mortensen.
Konsekvenser af at være klassens artige dreng
Formanden for Centralforeningen for Stampersonel, Jesper K. Hansen, er én af de stemmer fra Forsvarets egne rækker, som i ugens løb også har ytret sig kritisk i forhold til planer om at sende vedligeholdelsen af Søværnets skibe i EU-udbud.
”Som repræsentant for Forsvaret forstår jeg ikke, at man vil have skibe med sensitivt udstyr liggende rundt på værfter alle mulige steder. Og som fagforeningsmand generelt har jeg svært ved at se den arbejdsmarkedsmæssige idé i, at man vil være klassens artige dreng og gå allerforrest i konkurrenceudsættelsen i Europa,” siger Jesper K. Hansen til Søfart.
”Det strider ganske enkelt imod regeringens udkantspolitik, når man ser på de mulige konsekvenser med tab af arbejdspladser på de danske værfter, som jo stort set alle er placeret netop i selvsamme udkantsområder af landet,” påpeger Jesper K. Hansen.
BREAKING