Endnu et second hand-offshore-skib har nu lagt til kaj i Faaborg, indkøbt af Blue Star Line. Rederiets administrerende direktør, Tom Hald, oplyser til Søfart, at den seneste flådetilføjelse er overtaget på ren spekulation. Købet af det 25 år gamle platform supply-skib 'Far Superior' bringer Blue Star Lines flåde op på i alt ni skibe, som hovedsageligt er beskæftiget inden for offshore vind-området.
Sælgeren er det norske olie offshore-rederi Farstad Shipping ASA. Herfra oplyses det i en selskabsmeddelelse, at salget af fartøjet giver et tab på 15 mio. norske korner i årets første kvartal. Olie offshore-branchen er presset af lave oliepriser, hvilket også afstedkommer lave tonnagepriser. Noget, som angiveligt også har påvirket Blue Star Lines seneste indkøb, hvor ingen af parterne imidlertid har oplyst, hvad skibet er handlet for.
Blue Star Line har allerede anmeldt skibet til Dansk Internationalt Skibsregister, hvor det nu er registreret under navnet 'Blue Bianca'. Skibet blev leveret fra Ulstein Hatlo-værftet i Norge i 1990 og har senest sejlet under Isle of Man-flag.
Læs også: