23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Svitzer lander arktisk kontrakt med canadisk mineselskab om to både

JERNMALM: Med to isforstærkede slæbebåde skal Svitzer tage del i operationen, der skal fragte jernmalm ud af det nordøstlige Canada og ned langs Grønland.
Annonce
Svitzer kommer til at gøre Nordic Bulk Carriers selskab, når malmen fra det canadiske mineselskab Baffinlands mine inden længe skal fragtes fra det nordøstlige Canada og videre ud i verden.

Svitzer skal stille med to isforstærkede slæbebåde, som skal operere ved Milne Inlet fra midten af juli, og indtil sæsonen slutter i midten af oktober. Fra Svitzer Canada oplyser kommerciel manager Dylan Sheehan til Søfart, at kontrakten foreløbigt løber i fem år, hvorefter Svitzer som de første har ret til at byde på den efterfølgende kontrakt.

Han vil ikke nævne navne på de to slæbebåde, der er udset til operationen, men vil dog fortælle så meget som, at det drejer sig om to isklassede slæbebåde med et pæletræk på 60 tons, som skal fritages fra en europæisk operation.

Produktion er startet

Baffinland har allerede startet produktionen i Mary River-minen. Herfra bliver jernmalm kørt på lastbiler de 100 km ud til afskibningshavnen i Milne Inlet, hvorfra den skal fragtes videre til søs, når sæsonen begynder.
 
Læs mere: Nordic Bulk Carriers lander kæmpe arktisk malmkontrakt

Nordic Bulk Carriers har kontrakt på 60 procent af lasterne ud af Milne Inlet i sommermånederne. I projektets første del vil den årlige produktion være på 4,2 mio. tons om året. Det forventes, at minen skal være i drift i 21 år, når fase to sætter ind i 2018.

Til den tid skal produktionen stige til 12 mio. tons om året. Det kommer til at kræve sejlads til og fra Milne Inlet i isforstærkede panamax'ere i de fleste af årets måneder.

Læs mere: Danske aktører taler for krav om isklassede capesize'ere i Grønland

Svitzer i dialog om omlastning

Baffinland har i forbindelse med mineprojektets næste fase fremlagt et ønske om at omlaste jernmalm fra isklassede panamax'ere til konventionelle capesizeskibe i nærheden af Nuuk.

Omlastningen forventes at kræve assistance fra to slæbebåde, og Svitzer Canada bekræfter over for Søfart, at selskabet er i dialog med Baffinland om netop det projekt.

Manøvren med at omlaste til capesizeskibe uden isforstærkning skal sikre en bedre rentabilitet i projektet. Flere danske aktører har dog over for Søfart udtrykt bekymring om, hvorvidt det er forsvarligt at besejle farvandet med skibe, der ikke er isforstærkede.

Læs mere: Søfartsstyrelsen: Krav om isklasset capesize skal ske i dialog med Grønland
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|