Ratefremgang fører til resultatforbedring i kemikalietankrederiet Team Tankers, det tidligere Eitzen Chemical. Derfor er det også svært at være andet end tilfreds, siger den administrerende direktør, Jens Grønning, til Søfart.
”Ja, jeg er tilfreds. Vi kan ikke være andet, da det er det stærkeste resultat i lang tid. Så det må vi være tilfredse med, selvom der skal mere til, før vi bliver ordentligt betalt for det, vi laver, og den risiko, vi tager.”