23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Engelsk konkurrencemyndighed vil appellere dom i DFDS' kanalstrid

KONKURRENCE: DFDS behøver i første omgang ikke selv at gå videre med appel af britisk appeldomstols seneste afgørelse i den bitre strid om konkurrencesituationen mellem Dover og Calais.
Den britiske konkurrencemyndighed Competition and Markets Authority vil nu appellere sidste uges dom, som blev afsagt af landets appeldomstol i den langvarige sag om konkurrenceforholdene på Den Engelske Kanal. Sagen handler om, hvorvidt det er konkurrenceforvridende, at selskabet My Ferry Link, der delvist ejes af Eurotunnel, bedriver færgefart mellem Dover og Calais i konkurrence med danske DFDS og rederiet P&O Ferries.

Competition and Markets Authority havde tidligere forbudt My Ferry Link at operere på ruten i den nuværende ejerkonstellation med Eurotunnel, der ejer tunnelen under Den Engelske Kanal og dermed allerede besidder en stor del af trafikken mellem UK og kontinentet.

Afgørelsen, som tvang My Ferry Link til at indstille driften 9. juli i år, blev imidlertid indbragt for appeldomstolen og omgjort.

Sagen indbragt af tidligere medarbejdere fra Sea France

Det var kooperativet SCOP, bestående af franske fagforeninger og tidligere medarbejdere fra det nu lukkede statsejede franske færgerederi Sea France, der indbragte driftsforbuddet for appeldomstolen. Sea France stoppede på Dover-Calaisruten i 2012, efter selskabet gik konkurs.

Senere, og kort efter at DFDS havde etableret sig på ruten i konkurrence med P&O Ferries, stiftede SCOP My Ferry Link med Sea Frances tidligere færger, som blev købt ud af boet af Eurotunnel.

DFDS udtrykte fredag 15. maj i en selskabsmeddelelse overraskelse over frafaldet af det tidligere afsagte forbud, og meddelte, at rederiet nu overvejer selv at bringe sagen videre i det britiske retssystem. Indtil videre ser det imidlertid ud til, at den britiske konkurrencemyndighed på eget initiativ holder fast i sagen.

Læs også:
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04