23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Stort omkostningsfokus hos entreprenører giver arbejde til J.K. Shipping

REGNSKAB: Den lille Ørsted-virksomhed J.K. Shipping, som har speciale i skærvelaster på coastere, ser positive tendenser i markedet.
Annonce
J.K. Shipping ApS i Ørsted på Norddjursland kom fornuftigt ud af 2014 og ser tydelige gode takter i 2015, her knapt midt inde i regnskabsåret. Det fortæller direktør og ejer, Jens Kristensen, til Søfart.

Jens Kristensen driver i øjeblikket J.K. Shipping alene. Den lille shippingvirksomhed arbejder med befragtning af coastere mellem 500 og 5.000 tons, og specialet er inden for transport af skærver, hovedsagligt i Skandinavien og Baltikum.

”Tendensen er, at mængden af opgaver stiger. Importørerne har erkendt, at det kræver specialviden, hvis logistikopgaven med stenmaterialer skal løses med et lavt omkostningsniveau. Det kræver et godt overblik over udbuddet af den rette tonnage – noget, der i Danmark er blevet sværere i takt med, coasterflåden er blevet så lille som den er, og at de skibe, der er tilbage, er blevet større,” siger Jens Kristensen.

Han vurderer da også, at omkring 75 pct. af de skibe, J.K. Shipping befragter, er norskejede.

Kun forretning i returlaster

Jens Kristensen forklarer, at det i praksis handler om at slutte skærvelaster som returlaster for rederne, når en af deres coastere skal repositioneres. Reelt set den eneste måde, en coasterreder i dag kan få en forretning ud af at sejle med den her type af laster.

”2014 var positivt præget af opgaver, vi havde i forbindelse med bl.a. etableringen af Ballen Færgehavn og udvidelser af lystbådshavnene i Vedbæk og Skovshoved. Her godt inde i 2015 ser det også fornuftigt ud med indtil videre et par nye kunder,” siger Jens Kristensen.

Han oplyser, at et typisk årligt omfang af forretningen er omkring 400 laster og 1,5 mio. tons.

Jens Kristensen havde frem til 2010 også egne skibe, og driver ved siden af J.K. Shipping også skibsmæglervirksomheden Rørholm’s eftf. med adresse i Hobro.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web03