23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Norden får tredje tankskibsnybygning i ny eco-serie fra STX-værftet

NYBYGNING: 'Nord Sustainable' er næstsidste skib i Nordens nye optimerede MR-produkttankskibsserie fra STX, som ventes afsluttet i tredje kvartal i år.
Annonce
Norden tog 19. maj levering af det danskflagede MR-produkttankskib 'Nord Sustainable'. Nybygningen er den tredje af fire enheder i Nordens anden eco-tankskibsserie fra STX Offshore & Shipbuilding i Sydkora. Første serie bestod også af fire energioptimerede skibe og blev indledt med 'Nord Stability' i 2013.

Norden oplyser til Søfart, at 'Nord Sustainable' efter leveringen sejlede fra værftet ved Changwon i den sydlige del af Sydkorea til den russiske havneby Nakhodka ved Det Japanske Hav efter den første last.

Den aktuelle serie blev indledt med 'Nord Superior' i januar i år og blev et par måneder senere efterfulgt af 'Nord Supreme'. Sidste skib i serien ventes leveret i tredje kvartal i år. Nord Superior-serien er yderligere optimeret i forhold til Nordens første eco-serie fra STX.

Slankere skrog og større slaglængde


Optimeringerne er bl.a. sket ved at reducere skrogets blok koefficient - det vil reelt sige, at skroget er gjort mindre firkantet. Den nye eco-serie er derfor et par meter længere end den første serie, selvom lasteevnen er stort set ens. Begge serier er på omkring 50.000 t.dv.

Væsentligste forskel er dog på drivlinjen, hvor Man B&W's nye elektronisk styrede hovedmotorer i G-serien anvendes. Motorens ekstra store slaglængde giver mulighed for lavere omdrejninger, som igen gør det muligt at anvende en propeller med større diameter, hvilket samlet øger energieffektiviteten.

Læs også:
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01