Det bliver en tidligere Safmarine-mand, der vender ”hjem”, når Davis Williams, det p.t. er managing director for Maersk Line i divisionen Maersk Line East China, fra 1. juli overtager CEO-rollen hos Safmarine fra Grant Daly, der vender kursen mod USA af familiære årsager. Han fortsætter i ny rolle inden for Maersk Lines amerikanske organisation.
Annonce
David Williams har sammenlagt været i Maersk Line-gruppen i 24 år, men kom allerede i 1986 (før Maersk Line købte rederiet) til Safmarine, hvor han holdt positioner i Cape Town, Johannesburg og Hamborg. Fra 2000 til 2007 var han tilknyttet Maersk Lines sydafrikanske kontor. Han har således indgående kendskab til sin nye arbejdsplads og var ifølge Maersk Line-COO Stephen Shueler det helt logiske valg som ny CEO.
Annonce
Grant Daly kan se tilbage på en ligeledes lang karriere i Maersk Line-regi og også med egen fortid i Safmarine før rederi-overtagelsen, herunder på det tidligere hovedkontor i Antwerpen, hvor han bl.a. var leder af multipurpose-afdelingen. Han blev udnævnt til CEO i 2012 og har leveret et par overbevisende resultatår for rederiet.
Annonce