Det var nu blevet lørdag den 23. juni Sankt Hans aften, min 18 års fødselsdag, men jeg ville ikke fortælle nogen det, men det var også en travl dag med rengøring og udfyldning af told og pengelister. Jeg kan se i min afregningsbog, at jeg i Mostyn havde bestilt den nette sum af to pund sterling, jeg skulle nok sælge noget smuglergods. Jeg havde en flaske Johnny Walker whisky og på toldlisten en Gordons gin, så det skulle nok klare mine pengeproblemer i England.
I kabyssen var vi enige om, at det store spiseorgie skulle vente til søndag. Vi ankrede på Mersey River kl. 23.00 lige uden for Birkenhead, hvor vi også kunne se over til Liverpool. Søvagten blev brudt, ankervagten sat, ro i Lilian, og lov til at sove til kl. 07. Søndag formiddag kom mægleren om bord med penge og post og besked om, at vi pga. lavvande ikke kunne komme til kaj før mandag kl. 0100.
Det blev en stille og rolig søndag med de sædvanlige spisninger og andre gøremål, det var dejligt sommervejr, så der blev stillet borde og stole ud på 3 lugen og alle var enige om at vi skulle slå eftermiddagskaffe og aftensmad sammen som fællesspisning, så det blev en dejlig eftermiddag med hyggeligt samvær med hele besætningen. Jeg er ked af at der ikke blev taget nogen billeder, udsigten over Mersey over til Liverpool fejlede i hvert fald ikke noget.
Skoleengelsk skal afprøves
Lodsen kom om bord kl. 23 og der blev gjort klar til indsejling ved højvande, vi skulle igennem en meget smal sluse og så skulle vi svaje rundt med bagbord side til kaj, det tog kun 30 min. så jeg kunne se, at de havde prøvet det før. Kl. 06 næste morgen rejse, rejse, en ny dag var begyndt. Kaj og jeg havde aftalt, at vi skulle i land om aftenen, så det blev til en eftermiddags søvn, så vi var friske, til land tur om aftenen.
Det myldrede fra morgenen om bord af en masse havnearbejdere, men vi skulle kun losse fra to luger af gangen. Baggrunden for det var, at hvis det skulle begynde at regne, så skulle lugerne dækkes over hurtigt. Men det så dog ud til at blive fint vejr hele dagen.
Der var to kraner på kajen, der hver tog en papirrulle af gangen og satte den ind på en lastbil, der så skulle køre lasten rundt til forskellige avistrykkerier. Der var nogen, der skulle helt til både Liverpool og Manchester. Jeg gik ind på kajen og spurgte løs hos chaufførerne, både fordi jeg var nysgerrig, men også fordi det var første gang jeg var i England, så jeg skulle afprøve det engelsk jeg havde lært af miss Petersen. Og det gik udmærket det var bare en mærkelig udtale (i Merseyside-området finder man den særlige Scouse-dialekt, der svarer til den fra London kendte Cockney-dialekt. Red.). Men jeg forstod nu udmærket, hvad de talte om.
Første pubbesøg
Jeg talte også med flere havnearbejdere og jeg fik også hurtigt solgt mit spiritus og cigaretter, så der var penge på lommen til en landtur om aftenen, jeg havde også fået lidt engelske shillings af officererne for veludført arbejde.
kl.1920 var det ”England, here we come,” sagde Kaj og jeg og så gik vi på den nærmeste pub, der var et leben og højt humør, der var et par besætnings- medlemmer, der straks bød på beer, det havde jeg dog ikke lært at drikke endnu, jeg røg heller ikke, men en Gordons Gin og Lime det skulle jeg have.
Det blev til flere og der var flere af damerne, der gerne ville snakke med sådan et par flotte fyre som Kaj og jeg, og vi blev lidt besofne, inden der blev slået på klokken og råbt ”Last round. Drink up!”. Vi var dog også klar til at vakle om bord og hoppe op på hylden, indtil der blev råbt REJSE; REJSE og det sædvanlige med ikke komme for sent til arbejdet, men vi lå jo velfortøjet i et lukket havnebassin, så arbejdet løb ingen steder.
Det var godt nok noget af en lang dag med tømmermænd og alt muligt andet, men som det var dengang, når det nærmede sig udskejning, var det ligesom man vågnede op og fik nye kræfter. Efter et godt bad og det pæne landgangs tøj på, var vi klar til at indtage Liverpool, vi skulle ud på en lang landgangsbro ud på Mersey, den var lang pga. høj- og lavvande, eller flod og ebbe som det også hedder.
Piger og rock’roll
I England og andre lande er der helt op til 15 meters forskel, men her på Mersey var der kun 2 – 3 meters forskel. Ude for enden af landgangsbroen var der et stort læskur med bænke, hvor man kunne side og vente på færgen over til Liverpool.
Der sad et par søde piger der også ventede på færgen, så jeg satte mig hen til dem og spurgte om, hvornår færgen kom, hvor meget det kostede, og hvad der skete i Liverpool, jeg fik at vide at de skulle over og høre et lille band der øvede et sted i Liverpool, vi kunne gå med hvis vi havde lyst. Det havde Kaj og jeg, vi havde i hvert fald ikke lyst til endnu et pubbesøg. Da vi kom til Liverpool skulle vi med en bus ind i byen, så en lille gåtur, hvorefter vi kom til et stort garageanlæg, hvor busserne var parkeret om natten.
Her blev der spillet noget musik vi ikke havde hørt før, det var fire unge langhårede drenge der spillede noget vidunderligt musik på tre guitarer og en på trommer, den ene på guitar vente forkert og han sang til med vidunderlig stemme, jeg har tit tænk på, om det var starten til ”The Beatles”. Pigerne sagde, at de ikke hed noget særligt og at der var mange forskellig små bands rundt omkring i Liverpool: ”But this band is the best!”. De øvede her tirsdag aften og det var gratis, når de gav koncert lørdag aften kostede det ”Much money”.
Parat til ny tur på vulkaner
Pigerne spurgte nu om vi var sultne, så ville de købe noget at spise, vi gav dem nu 1 pund og det rakte, lød meldingen. Pigerne kom tilbage med fish and chips, det havde de købt i en lille bod udenfor. I Danmark står – eller stod - der en pølsevogn på et hvert gadehjørne, men man overalt i England finder en fish and chips bod på et hvert gadehjørne.
Vi fik også også noget juice til og der var endog penge tilovers. Pigerne sagde, at det var tid til at tage bussen tilbage til havnen. Kl. var 22, og det var også ved at blive mørkt, så vi fandt ned til færgen til den anden side af Mersey. I Mostyn skulle pigerne med en bus hjem, så der blev sagt pænt ”Goodnight og tak for en dejlig aften.” Onsdag aften skulle Kaj og jeg af sted igen. Same procedure as yesterday. Og da Kaj og jeg sad i ventehuset var der igen 2 søde piger, som vi spurgte, om der gik noget godt i biografen.
Fortsættes
I kabyssen var vi enige om, at det store spiseorgie skulle vente til søndag. Vi ankrede på Mersey River kl. 23.00 lige uden for Birkenhead, hvor vi også kunne se over til Liverpool. Søvagten blev brudt, ankervagten sat, ro i Lilian, og lov til at sove til kl. 07. Søndag formiddag kom mægleren om bord med penge og post og besked om, at vi pga. lavvande ikke kunne komme til kaj før mandag kl. 0100.
Det blev en stille og rolig søndag med de sædvanlige spisninger og andre gøremål, det var dejligt sommervejr, så der blev stillet borde og stole ud på 3 lugen og alle var enige om at vi skulle slå eftermiddagskaffe og aftensmad sammen som fællesspisning, så det blev en dejlig eftermiddag med hyggeligt samvær med hele besætningen. Jeg er ked af at der ikke blev taget nogen billeder, udsigten over Mersey over til Liverpool fejlede i hvert fald ikke noget.
Skoleengelsk skal afprøves
Lodsen kom om bord kl. 23 og der blev gjort klar til indsejling ved højvande, vi skulle igennem en meget smal sluse og så skulle vi svaje rundt med bagbord side til kaj, det tog kun 30 min. så jeg kunne se, at de havde prøvet det før. Kl. 06 næste morgen rejse, rejse, en ny dag var begyndt. Kaj og jeg havde aftalt, at vi skulle i land om aftenen, så det blev til en eftermiddags søvn, så vi var friske, til land tur om aftenen.
Det myldrede fra morgenen om bord af en masse havnearbejdere, men vi skulle kun losse fra to luger af gangen. Baggrunden for det var, at hvis det skulle begynde at regne, så skulle lugerne dækkes over hurtigt. Men det så dog ud til at blive fint vejr hele dagen.
Der var to kraner på kajen, der hver tog en papirrulle af gangen og satte den ind på en lastbil, der så skulle køre lasten rundt til forskellige avistrykkerier. Der var nogen, der skulle helt til både Liverpool og Manchester. Jeg gik ind på kajen og spurgte løs hos chaufførerne, både fordi jeg var nysgerrig, men også fordi det var første gang jeg var i England, så jeg skulle afprøve det engelsk jeg havde lært af miss Petersen. Og det gik udmærket det var bare en mærkelig udtale (i Merseyside-området finder man den særlige Scouse-dialekt, der svarer til den fra London kendte Cockney-dialekt. Red.). Men jeg forstod nu udmærket, hvad de talte om.
Første pubbesøg
Jeg talte også med flere havnearbejdere og jeg fik også hurtigt solgt mit spiritus og cigaretter, så der var penge på lommen til en landtur om aftenen, jeg havde også fået lidt engelske shillings af officererne for veludført arbejde.
kl.1920 var det ”England, here we come,” sagde Kaj og jeg og så gik vi på den nærmeste pub, der var et leben og højt humør, der var et par besætnings- medlemmer, der straks bød på beer, det havde jeg dog ikke lært at drikke endnu, jeg røg heller ikke, men en Gordons Gin og Lime det skulle jeg have.
Det blev til flere og der var flere af damerne, der gerne ville snakke med sådan et par flotte fyre som Kaj og jeg, og vi blev lidt besofne, inden der blev slået på klokken og råbt ”Last round. Drink up!”. Vi var dog også klar til at vakle om bord og hoppe op på hylden, indtil der blev råbt REJSE; REJSE og det sædvanlige med ikke komme for sent til arbejdet, men vi lå jo velfortøjet i et lukket havnebassin, så arbejdet løb ingen steder.
Det var godt nok noget af en lang dag med tømmermænd og alt muligt andet, men som det var dengang, når det nærmede sig udskejning, var det ligesom man vågnede op og fik nye kræfter. Efter et godt bad og det pæne landgangs tøj på, var vi klar til at indtage Liverpool, vi skulle ud på en lang landgangsbro ud på Mersey, den var lang pga. høj- og lavvande, eller flod og ebbe som det også hedder.
Piger og rock’roll
I England og andre lande er der helt op til 15 meters forskel, men her på Mersey var der kun 2 – 3 meters forskel. Ude for enden af landgangsbroen var der et stort læskur med bænke, hvor man kunne side og vente på færgen over til Liverpool.
Der sad et par søde piger der også ventede på færgen, så jeg satte mig hen til dem og spurgte om, hvornår færgen kom, hvor meget det kostede, og hvad der skete i Liverpool, jeg fik at vide at de skulle over og høre et lille band der øvede et sted i Liverpool, vi kunne gå med hvis vi havde lyst. Det havde Kaj og jeg, vi havde i hvert fald ikke lyst til endnu et pubbesøg. Da vi kom til Liverpool skulle vi med en bus ind i byen, så en lille gåtur, hvorefter vi kom til et stort garageanlæg, hvor busserne var parkeret om natten.
Her blev der spillet noget musik vi ikke havde hørt før, det var fire unge langhårede drenge der spillede noget vidunderligt musik på tre guitarer og en på trommer, den ene på guitar vente forkert og han sang til med vidunderlig stemme, jeg har tit tænk på, om det var starten til ”The Beatles”. Pigerne sagde, at de ikke hed noget særligt og at der var mange forskellig små bands rundt omkring i Liverpool: ”But this band is the best!”. De øvede her tirsdag aften og det var gratis, når de gav koncert lørdag aften kostede det ”Much money”.
Parat til ny tur på vulkaner
Pigerne spurgte nu om vi var sultne, så ville de købe noget at spise, vi gav dem nu 1 pund og det rakte, lød meldingen. Pigerne kom tilbage med fish and chips, det havde de købt i en lille bod udenfor. I Danmark står – eller stod - der en pølsevogn på et hvert gadehjørne, men man overalt i England finder en fish and chips bod på et hvert gadehjørne.
Vi fik også også noget juice til og der var endog penge tilovers. Pigerne sagde, at det var tid til at tage bussen tilbage til havnen. Kl. var 22, og det var også ved at blive mørkt, så vi fandt ned til færgen til den anden side af Mersey. I Mostyn skulle pigerne med en bus hjem, så der blev sagt pænt ”Goodnight og tak for en dejlig aften.” Onsdag aften skulle Kaj og jeg af sted igen. Same procedure as yesterday. Og da Kaj og jeg sad i ventehuset var der igen 2 søde piger, som vi spurgte, om der gik noget godt i biografen.
Fortsættes
BREAKING