Maersk Supply Service har over for Søfart bekræftet, at man har sat gang i en større indflagningsrunde af enheder. Heraf tre af forsyningsskibstypen, der blev leveret i 1999/2000 fra Keppel Marine i Singapore, mens den fjerde er ankerhåndteringsfartøjet 'Mærsk Advancer', der hører til serien af stærke enheder fra det tidligere A.P. Møller - Mærsk-husværft i Stralsund.
"Det er korrekt, at vi omflager fire skibe til dansk flag for at simplificere vores operation," siger Tine Østergaard Hansen, kommunikationsansvarlig i Maersk Supply Service, til Søfart.
Omflagningen gælder ifølge Søfarts oplysninger ud over 'Mærsk Advancer' forsyningsskibene 'Maersk Shipper', 'Maersk Server' og 'Maersk Supporter', hvor navnene på de to sidste dog ikke er bekræftet af Maersk Supply Service.