Forretningsfører for de grønlandske sømandshjem. Det kan måske lyde en lille smule for kommercielt for nogle, men der er skam helt reelle hensigter bag den nye titel, som Erik Ramballe Hansen kan præsentere sig med efter små tre år på Grønland som bestyrer af sømandshjemmet i Sisimiut. Tiderne forandrer sig, og det gør de også for sømandshjemmene, der må tænke i nye baner, hvis de skal være i stand til at opfylde gamle dyder og mål, erklærer han.
En mand med en mission – for Sømandsmissionen
KARRIERESKIFTE: Fuld fart på forretningslivet var på et tidspunkt ikke nok for Erik Ramballe Hansen, der tog til Sisimiut som sømandshjemsbestyrer. Og som nu tager en helt nystrikket handske op for Sømandsmissionen med fokus på netop Grønland.