23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Karstensens Skibsværft leverer stor trawler-nybygning til norsk reder

VÆRFTER: Fortsat seks store fiskerifartøjer og et inspektionsskib i ordrebogen hos Karstensens Skibsværft efter mandagens levering til norsk reder.
Karstensens Skibsværft leverede mandag den 87 meter lange og 2.500 BT store snurper/trawler 'Kvannøy' til den norske Bodø-reder Nyholmen AS, der kontraherede skibet tilbage i juni 2013. Det oplyser værftet i dag i en pressemeddelelse.

Som med de seneste store pelagiske fiskefartøjer, hovedsageligt til norske og danske redere fra Skagens-værftet, er 'Kvannøy' designet og udviklet af værftet selv. Og skroget er, som det i dag er normen på de fleste skandinaviske værfter, leveret fra en østeuropæisk underleverandør.

Karstensens Skibsværft modtog skroget december sidste år og har siden udført udrustningen og apteringsarbejdet.

Avancerede og komplekse fartøjer

Store pelagiske fiskerinybygninger er oftest relativt avancerede og komplekse fartøjer med mange ligheder med f.eks. offhoreskibe i handelsflåden. Ikke mindst på fremdrivningssiden, hvor meget fleksible dieselelektriske maskinerier med indtil flere thrustere er standard.  

Samtidigt er besætningsapteringen på de store norske og danske fiskerinybygninger oftest også væsentligt bedre udrustet end på de fleste nybyggede handelsskibe.

Karstensens Skibsværft oplyser ikke værdien af det netop leverede skib, men kan efter i mandags notere sig en ordrebog på yderligere seks store nybygninger af denne type samt et tredje inspektionsskib i Knud Rasmussen-klassen til Søværnet.

Efter lukningen af Odense Staalskibsværft er Karstensens Skibsværft i dag Danmarks største nybygningsværft. Det er både målt på output og på værdien af de enkelte nybygninger samt ordrebogens værdi, der frem til leveringen af 'Kvannøy' lød på 1,8 mia. kr.

Læs også:
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109