Danmarks Rederiforening er tilfreds med, at regeringens nye regeringsgrundlag er baseret på, at der skal skabes vækst og nye arbejdspladser i det private erhvervsliv.
”Over hver femte danske eksportkrone kommer fra rederierne, og Det Blå Danmark har potentiale til endnu mere. Derfor fortjener den nye regering stor ros for at have blik for, at vi skal skabe vækst i det nye regeringsgrundlag,” siger adm. direktør i Danmarks Rederiforening, Anne H. Steffensen.