23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

'Eva Bulker' fortsætter hos Lauritzen efter rent finansielt salg

TØRLAST: Den tre år gamle handymax bulkcarrier 'Eva Bulker' er afhændet til finansiel køber, men fortsætter på langvarig timecharter hos Lauritzen Bulkers.
J. Lauritzen har solgt den log-fittede handymax bulkcarrier 'Eva Bulker', men har samtidigt indgået en langvarig timecharter på skibet fra køberen. Det oplyser chef for Lauritzen Bulkers, Peter Borup, til Søfart.

”Jeg kan bekræfte, at vi har solgt skibet. Handlen er dog af rent finansiel karakter for os, da vi med den indgåede timecharter fortsætter som hidtil med at disponere 'Eva Bulker' i vores flåde,” forklarer Peter Borup.

Han oplyser ikke, hvem køberen er, men ifølge Søfarts oplysninger skulle der angiveligt være tale om japanske interesser.

Stort nybygningsprogram i det mindre segment

Den Isle of Man-flagede 'Eva Bulker' blev leveret til J. Lauritzen fra Innoshima Shipyard i Japan i 2012. Efter salget har J. Lauritzen fortsat fire søsterskibe til 'Eva Bulker' i tørlastflåden, hvori der opereres omkring 66 enheder med yderligere knapt 20 nybygninger i pipelinen frem mod 2018.

J. Lauritzen solgte i sidste måned capesize bulkcarrieren 'Corona Bulker' kort efter en for tidlig tilbagelevering fra en charter.

Det hurtige salg blev begrundet med et fremadrettet fokus i rederiet på de mindre segmenter i rederiet, hvilket nybygningsprogrammet også klart afspejler.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web01