A.P. Møller - Mærsk-selskabet Maersk Fluid Technology har efterhånden oparbejdet så solid en referencebase hos A.P. Møller - Mærsk-rederierne, at man føler sig parat til at give sit succesprodukt Sea-Mate en større chance på det åbne marked.
Ikke mindst fordi man nu har udviklet sin blenderenhed i en mindre udgave, så mindre segmenter (og mange flere skibe) kan få glæde af spareproduktet, der alene i A.P. Møller - Mærsk har givet årlige besparelser på ca. 110 mio. kroner.